Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Koraløernes Dannelse. 447 findes derimod Skaller og Skeletter af næsten enhver i Overfladen levende Organisme. Det Middel, hvorved disse Skaller skaffes bort paa Havbundens dybere Steder, er Kulsyren. Der finder en uaf- brudt Kamp Sted i Havet om den kulsure Kalk. De levende Væsener udskille den bestandig og forme den i meget forskjellige og smukke Skikkelser, medens Havets Kulsyre angriber den ved Dyrenes Død, forvandler Kalken til en tvekulsur Forbindelse og fører den bort i opløst Tilstand. I alle større Havdybder ere Overfladeskallerne blevne forvandlede til tvekulsur Kalk; men i ringere Dybder — paa Toppen af undersøiske Højdedrag og Vul- kaner — foregaar Ophobningen af de døde Kisel- eller Kalkskaller alt for hurtig til, at Havvandet kan udøve nogen betydelig Indvirk- ning. Længe før en saaclan Aflejring kommer saa nær op til Over- fladen, at den kan tjene som Grundlag for revbyggende Koraller, er der dannet en Banke, hvorpaa der blomstrer talrige Arter af Foraminiferer, Svampe, Gopledyr, Dybhavs-Koraller, Orme, Søkork, Bløddyr, Moskoraller, Pighude o. s. v. Alle disse Dyr bidrage til at gjøre en saadan Banke fast og tæt og føje deres Skaller, Naale og Skeletter til de Lag, der forholdsvis ophobes oven fra. Naar Revkoraller endelig sætte sig paa saadanne Banker, begynder Dannelsen af Atoller. Efter de her fremsatte Grundsætninger lade alle herhen hørende Fremtoninger ved Koraldannelsen sig forklare, medens det er meget vanskeligt ved Hjælp af Sænkningstheorien at klare Forholdene i mange Grupper, f. Ex. Fijiøerne, hvor man møder Kystrev, Voldrev og Atoller i den mest umiddelbare Nærhed af hverandre, og hvor alle andre Forhold tydelig synes at pege hen paa en Hævning eller i det mindste paa en lang Hvileperiode. Et lignende Exempel er Gambiergruppen. Dog hvorledes opstaa nu Øerne? Koraldyrene kunnQ jo ikke taale Luften og det umiddelbare Sollys; naar de nærme sig Havets Overflade, bygge de især ud ad Havet til, og de maa dø, saa snart de komme op over Havfladen. Dyrene selv ville altsaa aldrig ved deres egen Virksomhed kunne danne en 0. „Dette sker først ved Bølgebruddet. Tusender af smaa Koralgrene løsbrydes og kastes op paa Revet eller males fint og skylles ind i det stille Vand. Ogsaa større Blokke sættes op paa Revet ved stærk Bølge- gang, og efterhaanden kan der saaledes af Ringrevet opstaa en lav,