Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Ørkener. 458 vindens Herredømme strækker sig langt hinsides Ural ind i den nordlige Del af Sibirien. Wojeikoff fremhæver udtrykkelig, at om Sommeren kan der ikke være Tale om nogen Luftstrømning fra de asiatiske Stepper ned mod Saliara, hvorimod der strømmer Luftninge fra Middelhavet ind over Saliara. Om Vinteren naar ganske vist den tørre asiatiske Vind ned til Nordafrika, men Øst- og Nordøst- vinden optræder langt fra alene, maaske er den ikke engang frem- herskende. Peschel søger Aarsagen til Saharas og den asiatiske Ørken- højslettes Opstaaen paa ét og samme Sted; men de have i Virke- ligheden vidt forskjellige Aarsager. Medens det atlantiske Sahara vansmægter i Nærheden af Oceanet, fordi Passaten blæser ad Havet til, finde vi tvært imod, at Ørkenen Gobi med sit i Sommer- maanederne herskende lave Lufttryk øver en mægtig Tiltrækningskraft paa det stille Oceans med Vanddampe mættede Luftlag; men ikke en Draabe af det oplivende Element naar ind paa de glødende Højsletter; idet Luftlagene stige op til disse Højder, afkøles de og udgyde deres Vandfylde over Kinas vide Flader. Paa samme Maade finde vi ogsaa Nordskrænterne af den mongolske Højslettes Randbjærge svagt skovbevoxede, fordi Fugtigheden fra de op- stigende Luftmasser fortættes her og som Bæk og Flod vender tilbage til Oceanet; de sydlige Skruninger ligge derimod under den tørre Lufts Paavirkning og blive uden Skovvæxt. I clen syd- østlige Del af Gobi saa Prschevalski i Juli Maaned Thérmometret stige til 36° R. og om Natten hyppig ikke synke længere end til 20°; intet Vindpust afkølede Luftkredsen; naar der rejste sig en Luftning, satte den kun det lavere, glødende Luftlag i Bevægelse og øgede Heden. Ingen Sky var synlig paa Himlen, Dug dannede sig ikke, og Regnskyerne opløstes i Luften. Vi havde, siger Prschevalski, enkelte Gange Lejlighed til at gjøre denne interessante Iagttagelse, særlig i det sydlige Alaschan, i Nærheden af Gan- subjærgene. Regn fra en Sky, som var dreven ud over Ørkenen, uaaede ikke ned til Jorden, men de nederste glødende Luftlag forvandlede den atter til Vanddampe. Dette indtraf dog kun, naar Skyerne vare smaa. I Modsætningen til Gobi ligger Sahara aaben paa alle Sider, og Aarsagen til Luftstrømningernes fremherskende Tørhed er altsaa ikke, at disse have sat deres Fugtighed til ved at opstige langs