Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Sahara. 459 Bjærgskrænterne, men fordi de selv for største Delen ere tøiis allerede fra første Færd. Har altsaa Passaten nok sin Part i Ørkendannelsen, selv om den ikke blæser i ét Drag fra Polar- kredsen i Asien og ned til Senegambien, maa man dog ikke over- vurdere denne Paavirkuing, eller endog heri søge den eneste Aarsag til Ørkendannelsen. Sahara, er den Ørken, man kjender bedst. Navnet skriver sig fra det arabiske Ord „Qalihra“, som betyder „Slette ; men denne uhyre Ørken er nu rigtignok ingenlunde en uafbrudt Slette, og ligesaa er dens fysiske Beskaffenhed meget ulig i dens enkelte Dele. I Forhold til det hele Rum, der paa vore Kort betegnes som Sahara, dækker det egentlige Sandhav kun en forholdsvis ririge sammenhængende Flade, og selv her er Fordelingen, af Sand- masserne yderst ulig. Medens v. Beurmann paa sin Rejse fra Mursuk til Vau pletvis fandt Sandlaget saa tyndt, at man kunde skjelne den neden under liggende Kalksten, fandt Rohlfs s Expedition i den libyske Ørken det fintkornede gule Kvartssand optaarnet i Klitter paa 300 Fods Højde og 6 Mils Længde, der som stivnede Bølger strakte sig i endeløse Rækker. I den libyske Ørken synes Sandregionerne at have deres største Udstrækning, og endnu stige Sandmasserne uafbrudt op af Middelhavet og vandre frem over en Jordbund, der i en, geologisk talt, Nytid endnu var dækket af Havet (se oven for S. 413). Disse Sandoversvømmelser brede sig vester paa hen til Tripolis; i Omegnen af denne Stad vexle Palmeplant- ninger og Kornmarker med Sandsletter, hvor bevægelige Sandhøje hæve sig ved Vindens Kraft; mellem vidtstrakte Kornmarker strække ægte Sandørkener sig her stribevis fra Vest til Øst. I det vestlige Mongoli (mellem 92°—96° vesti. L. for Greenwich) tindes nord for den 46° n. Br. Sandørkener, der efter Elias Ney stemme fulclkommen overens med Sahara eller den arabiske Ørken. Klitter af løst Sand ophobes af Vinden og spredes igjen for Vinden; allerede en svag Brisø formaar at udslette eilivsit Spor af en stor Karavane, næsten umiddelbart efter at den er dragen forbi. Med en saa overordentlig Finhed og Bevægelighed i Sandet er det ikke overraskende, at de herskende Storme undertiden hule Grav c paa 30—40 Fods Dybde i den næsten flydende Jordbund. Og ligesom i den libyske Ørken kjæcle ogsaa her Klit sig til Klit i en trættende