Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

464 Ørkener. øve en betydelig ødelæggende Virkning paa Stenmasserne, og de overordentlig raske Vexlinger i Temperaturen maa man derfor ikke tillægge nogen ringe Del i de mægtige Sprængninger af Sten- masserne paa den sydalgerienske Saharas Højslette, saaledes som Vatonne og Duveyrier have skildret os den. Dr. Perrier fandt i det algerienske Sahara den 25de Maj 1840 Kl. 6 om Morgenen Natteduggen frossen omkring sit Telt; men allerede fem Timer senere kunde han i Skyggen aflæse 20° R. og atter tre Timer senere 25° R. paa sit Thermometer. Disse regelmæssige og betydelige Vexlinger i Temperaturen fremkalde stadig gjentagne Udvidelser og Sammentrækninger af de nøgne Stenmasser og hidføre sluttelig deres Sprængning i Smaa- stykker, og nu fortsætte Vindene Ødelæggelsesværket videre, til der tilsidst fremkommer det fineste Ørkensand. Allerede W. C. Trevelyan gjorde opmærksom paa de tørre .Vindes ødelæggende Virksomhed; han havde lagt Mærke til Stenene ved Kysterne af Grevskaberne Norfolk og Suffolk og bemærker, at stærke tørre Vinde virke langt mere ødelæggende end heftige, regnfulde. Et vedvarende Spil af Vindene, der feje hen over Sletterne, forvandler Ørkenens kvartsrige Grus til Sand, som pulveriseres finere og finere, jo længere clet fjærnes fra det oprindelige Sted. Der har længe hersket urigtige Forestillinger om Udstræk- ningen af det egentlige Ørkenomraade, og endnu for Tiden antages Saharas Flademaal som egentlig Ørkenomraade (Falat) hyppig langt større, end det virkelig er. Ved sit store, paa egne, besvær- lige og vidtløftige Undersøgelser grundede Arbejde over den algerienske Sahara liar E. C arette først banet Vejen for nøj- agtigere Opfattelser. Han kalder denne Del af Ørkenen et Arki- pelag af Oaser med Grupper af Landsbyer, som indhegnes af et bredt Bælte af Frugttræer, især Daddeltræer, medens Granatæble-, Figen-, Aprikos- og Ferskentræer heller ikke fattes. Store Græs- gange nære Hjordene, som trives meget godt paa Stepperne; rindende Vand findes saa godt som slet ikke; men næsten i alle Lavninger finder man det kostbare Element ved Gravning til større eller mindre Dybder. Kun den ringere Del af det algerienske Sahara er dækket med Sand, og som Renou bemærker, netop Strøg, hvor Rejsen falder allerbesværligst, ere slet ikke sandige. De underjordiske Rigdomme paa Vand ere aabenbart meget