Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Bjærgskred. 477 Beboerne nu ikke berede sig til Flugt, er deres Fordærvelse sikker; thi saa snart Skrænterne eller Klipperne selv sætte sig i Bevægelse, bliver der ingen Tid mere til Flugt. I faa Minutter er clet Frygte- lige indtraadt. Saaledes blev den 4. Septbr. 1618 Beboerne af Piurs ved Chiavenna, over 2000 Mennesker, knuste og begravne under Ruinerne af Bjærget Conto. En Kastanjeskov hæver sig nu til Dags over Ulykkesstedet. En af de frygteligste Begivenheder af denne Art er Roszbjærgets Fald over Landsbyen Goldau, den. 2. Septbr. 1806. Vi følge her Berlepsch’s levende Skildring af denne Katastrofe*). „Tidlig om Morgenen bemærkede Landboerne, som befandt sig paa Højderne af Gniipenbjærget (den østlige Del af Roszbjærget) og ved clet saakaldte „Spitzenbuhl", at der var opstaaet friske og vidt gabende Spalter i Jorden og i Klippevæggene. Grønsværet var paa mange Steder revet løst og havde forskudt sig, og i de til- grænsende Skove hørtes af og til dumpe Brag, som om Træernes Rødder bleve voldsomt sprængte. Samtidig dermed styrtede uafbrudt Klippestykker ned fra en Klippevæg ved „Gemeinde-Marcht“; men da saadanne Nedstyrtninger ere meget hyppige om Foraaret, efter at Sneen er smeltet, og til enhver Tid af Aaret efter heftige Regn- skyl, og da Beboerne af Rothnerbjærget i lang Tid havde vænnet sig til Larmen af nedstyrtende Klippeblokke, lagde de nu ikke synderlig Vægt paa denne Fremtoning, men antoge i clet Højeste, at der et dybere liggende, temmelig øde Sted var i Færd med at danne sig et Jordskred. Nedstyrtningen af Klippemasserne blev imidlertid voldsommere fra Time til Time og fremkaldte vældige Støvskyer, Luften var i en uafbrudt sitrende Bevægelse, og Folkene paa Bjærget følte i en vid Omkreds Jordbunden skjælve under deres Fødder. De, som vare beskæftigede med at hyppe Kartofler, fælde Træer eller vogte Kvæg paa Marken og i de tilgrænsende Skove, bleve uafladelig skræmmede af nye Jordstød og sendte deres forfærdede Blikke mod Roszbjærget. „Ud paa Eftermiddagen, netop som Uret paa Kirketaarnet i Art havde slaaet 43/4, aabnede sig pludselig, midt paa Siden af det jævnt skraanencle Bjærg, ved Riithisæteren en stor Spalte i Jorden, *) H, A. Berlepsch: Alperne. Paa Dansk ved Jonas Collin. Kbhv. 1873. Det citerede Sted findes Side 47—50 og 55.