Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bjærgskred.
477
Beboerne nu ikke berede sig til Flugt, er deres Fordærvelse sikker;
thi saa snart Skrænterne eller Klipperne selv sætte sig i Bevægelse,
bliver der ingen Tid mere til Flugt. I faa Minutter er clet Frygte-
lige indtraadt. Saaledes blev den 4. Septbr. 1618 Beboerne af
Piurs ved Chiavenna, over 2000 Mennesker, knuste og begravne
under Ruinerne af Bjærget Conto. En Kastanjeskov hæver sig nu
til Dags over Ulykkesstedet.
En af de frygteligste Begivenheder af denne Art er Roszbjærgets
Fald over Landsbyen Goldau, den. 2. Septbr. 1806. Vi følge her
Berlepsch’s levende Skildring af denne Katastrofe*).
„Tidlig om Morgenen bemærkede Landboerne, som befandt sig
paa Højderne af Gniipenbjærget (den østlige Del af Roszbjærget) og
ved clet saakaldte „Spitzenbuhl", at der var opstaaet friske og
vidt gabende Spalter i Jorden og i Klippevæggene. Grønsværet var
paa mange Steder revet løst og havde forskudt sig, og i de til-
grænsende Skove hørtes af og til dumpe Brag, som om Træernes
Rødder bleve voldsomt sprængte. Samtidig dermed styrtede uafbrudt
Klippestykker ned fra en Klippevæg ved „Gemeinde-Marcht“; men
da saadanne Nedstyrtninger ere meget hyppige om Foraaret, efter
at Sneen er smeltet, og til enhver Tid af Aaret efter heftige Regn-
skyl, og da Beboerne af Rothnerbjærget i lang Tid havde vænnet
sig til Larmen af nedstyrtende Klippeblokke, lagde de nu ikke
synderlig Vægt paa denne Fremtoning, men antoge i clet Højeste,
at der et dybere liggende, temmelig øde Sted var i Færd med at
danne sig et Jordskred. Nedstyrtningen af Klippemasserne blev
imidlertid voldsommere fra Time til Time og fremkaldte vældige
Støvskyer, Luften var i en uafbrudt sitrende Bevægelse, og Folkene
paa Bjærget følte i en vid Omkreds Jordbunden skjælve under
deres Fødder. De, som vare beskæftigede med at hyppe Kartofler,
fælde Træer eller vogte Kvæg paa Marken og i de tilgrænsende
Skove, bleve uafladelig skræmmede af nye Jordstød og sendte deres
forfærdede Blikke mod Roszbjærget.
„Ud paa Eftermiddagen, netop som Uret paa Kirketaarnet i
Art havde slaaet 43/4, aabnede sig pludselig, midt paa Siden af det
jævnt skraanencle Bjærg, ved Riithisæteren en stor Spalte i Jorden,
*) H, A. Berlepsch: Alperne. Paa Dansk ved Jonas Collin. Kbhv. 1873.
Det citerede Sted findes Side 47—50 og 55.