Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

476 Højsletter og Bjærgmasser. som Graden af Temperaturen og dennes Fordeling er forskjellig, brede følgelig Dalene sig med Tiden over Strækninger, hvor disse modificerende Faktorer fremkalde et meget forskjelligt Resultat; de forskjellige Stenlags ulige Fordeling gjør det ligeledes sandsyn- ligt, at Dalen i Tidens Løb vil støde paa Stenmasser af forskjellig mekanisk og kemisk Modstandskraft. Alle disse Forhold kunne give hvert Punkt i Dalen et individuelt Præg. I det Hele og Store vil en slig Dal, naar den er naaet op i den evige Snes Rige, falde i tre Afsnit med forskjellig Arbejdsenergi: relativ Ro eller et Minimum af Arbejde under det stadige Is- og Snedække; Maximum af Arbejde, skjønt kun i bestemte Åarstider, ved de tvende Grænser for Sne- dækket; en Concentrering af Arbejdet, i Regelen hele Aaret rundt, til cle enkelte Bække- og Flodløb neden for Snegrænsen". De Forandringer i Bjærgene. der skyldes Vandet og Atmosfæren, synes i de fleste Tilfælde kun ringe. De Bjærge, som omtales i de ældste skrevne Dokumenter, hæve nu som før deres Hoveder; mere end tre Aartusender ere forløbne, siden Moses samlede Israels Børn ved Sinais Fod, men den uhyre Klippemasse rager endnu den Dag • i Dag op i Himlens Blaa; endnu saa godt som paa de gamle Grækeres Tid er Stromboli et Fyrtaarn i det tyrrhenske (toskanske) Hav. Kun ved Videnskabens Haancl skjelne vi de storartede for- andringer, som fuldbyrdes, naar de smaa Virkninger i Aarhun- dredernes Løb opsummeres. Der gives dog imidlertid Tilfælde, hvor det rindende Vands undergravende og opløsende Kraft i faa Øje- blikke fremkalde uhyre Forandringer i Bjærgets Omrids. Det hændes undertiden, naar Stenmasser hvile paa skraanende Lerlag, og disse ere bievne gjennemblødte, at der fremkommer Bevægelser i de døde Masser, og disse Bjærgskred ere frygtelige. Intet er mere rædsels- fuldt, end naar Bjærgene, som synes at være rodfæstede i Jordens Indre, sætte sig i Bevægelse, naar de rive Træer og Buskads med sig, styrte ned over Beboerne og deres Hytter og för stedse begrave Alt, hvad der ligger paa deres Vej. Lykkeligvis ere slige rædsels- fulde Katastrofer temmelig sjældne, og endnu sjældnere indtræffe de uden Vartegn. I Regelen gaar der en Forpostfægtning forud for Hovedmassens Fremrykning; enkelte Klippeblokke løsnes og rulle ned, Spalter fremstaa, gamle Klippevægge bøje deres Hoveder. Naar