Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Daldannelsen. 475 Fig. 134. Matterhorn (Walliseralperne). foregaaet, og i talrige mindre Afsnit, har set Toppe som Matterhorn eller Pie du Midi (Pyrenæerne), kan dog af Navnet danne sig en svag Forestilling om disse Klippe- dannelsers dristige takkede Rejsning. Det Storartede ved et Bjærgs hele ydre Fremtræden afhænger kun i underordnet Maal af den absolute Højde over Havspejlet; sete fra den tibetanske Højslette fremkalde Himalajas Bjærgkæmper aldeles ikke et saa storslaaet Indtryk som Pico de Teycle paa Teneriffa, set fra Havet, naar dets Hoved rager op over Skyerne. Daldannelsen staar i uadskillelig Forbindelse med Bjærgenes Model- lering og Udformning. Hvor der danner sig Folder i Jordoverfladen, maa der fremkommeDale; men hine oprindelige Dale ere sikkert i de aller- flesteTilfælde forsvundne; thi som vi allerede tid- ligere have set, søger Vandet stadig ved at undergrave Skrænterne at udvide Dalene, men ud- jævner dem ogsaa sam- tidig ved Grustilførsler. Saa vidt Daldannelsen skyldes Vandet, falder den efter Riitimeyer i en stadig Del, som aldrig hviler, saa længe der er Vand tilstede, og en fuld- stændig Udjævning ikke er hvor de forskelligartede Forhold modificerer og individualiserer Arbejdet efter Tid og Forhold paa den mest mangfoldige Maacle. „Daldannelsen tager under alle Omstændigheder sin Begyndelse ved Bjærgets Fod, og saafremt Dalene ere et Produkt af Vandet, voxe de her fra tilbage mod Centrum. Naar Bjærget rager op i Egne, hvor Vandmængden, dens Fordeling, Formen af Nedbøren saa vel