Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
474
Højsletter og Bjærgmasser.
Modsætningen mellem Bjærgkjæder og Bjærgmasser; som et
fortrinligt Exempel paa de første nævne vi Ural, paa de sidste
Harzen. Bjærgkjæden fremtræder undertiden som en sand Klippe-
mur, f. Ex. de amerikanske Cordillerer mod Stillehavssiden, under-
tiden ere de næppe mærkelige for Iagttageren. Dette er t. Ex.
Tilfældet med Ural, naar man bestiger Kjæden fra Perm; den
evropæiske saa godt som den asiatiske Skraaning er saa jævn, at
man i Steden for en Bjærgkjæde kun ser et med Granskove dækket
Højdedrag for sig.
De højeste Punkter i Bjærgene kaldes Toppe, de dybeste Dele
Passer, og disse danne de naturlige Overgangspunkter; jo mere
tilgængelige Passerne ere, og jo lavere de ligge, desto mere fremmes
Samkvemmet paa begge Sider af en Bjærgmasse. Derfor ere Alperne
de mest tilgængelige af alle Højbjærge; her have de mest bekvemme
Passer omtrent den halve Højde af de omgivende Toppe, medens
Passerne i Pyrenæerne og i de asiatiske og amerikanske Højbjærge
ligge langt højere. De største Højder i Bjærgene staa ikke i direkte
Forhold til Bjærgryggens Højde; men Bjærgkammens Højde staar
i et nærmere Forhold til Passernes Mellemhøjde, saa man kan be-
tragte denne sidste som Gjennemsnitshøjden af Bjærgkammen.
Bjærgtoppenes Udseende og Form er overordentlig forskjellig
og afhænger af Højden, Stenmassens Beskaffenhed, den nærmere
Maade, hvorpaa de ere dannede, Bjærgenes Alder og de atmosfæriske
Forhold i Omegnen. Alle disse Forhold virke i det enkelte saa
ulige, at næsten hvert Bjærg har sit særlige Fysiognomi. Hvilken
Forskjel i den ydre Form er der f. Ex. ikke fra Broekens (Bloks-
bjærgs) jævntstigende Masse og Schneekoppes flade Klippekegle til
de taarnlignencle Tinder i højre Tatra (Højkarpatherne), fra Thii-
ringerwalds bølgefbrmige Kolier til Andesbjærgenes Tinder, som
rage op over de nøgne, murlignende Klippevægge. Og herved er
der endnu slet ikke Tale om de vulkanske Bjærge, som udgjøre
en ganske særlig Klasse af Dannelser. Naar vi høre om Naale,
Tinder, Pigge og Horn, maa vi ved Bjærgbeskrivelser just ikke tage
slige Sammenligninger alt for ordrette*); men den, der f. Ex. aldrig
*) Af de mange norske Benævnelser paa Bjærgtoppe betegner Kol, Nut,
Hø, Axel og Naas mere eller mindre afrundede Toppe, Eg og Kamb
skarpryggecle, Horn, Pig og Tind tilspidsede Toppe.