Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Terrasselande. 473 til heri at finde Udtrykket for en Dannelsens Lov; kunde Jordens Opsvulming under Ækvator muligvis ikke ogsaa have fremmet Op- skydningen af Fastlandsmasserne? Naar vi imidlertid kaste et Blik paa det store Ocean, der netop har sin største Udstrækning under Ækvator, blive vi lidt forsigtigere i vore Slutninger og mindre til- bøjelige til at se en Lov dér, hvor vi maaske kun have Resultatet af en tilfældig Forening af forskjellige Kræfter. Da nu alligevel Højbjærgene og Højsletterne ligge væsentlig i det hede Bælte, findes hist paa et forholdsmæssigt ringe Rum alle Jordens Klimater for- enede. Fra Højfjældene i Ækvators Nærhed rulle uhyre Laviner tordnende ned i Dalene, medens det hede Bæltes Planter og Dyr trives og færdes i de fugtigvarme Lavninger ved Bjærgenes Fod. „Saaledes flytte Bjærgene det kolde Nord helt ned i Syden og for- ene alle Klimater og alle x4arstider“. Overgangen fra Lavlandet til Højlandet danne Terrasse- landene, som man dog kun i de sjældneste Tilfælde maa fore- stille sig som store, over hinanden liggende Terrasser. I Regelen krydses Terrasselandskaberne af mer eller mindre parallele Bjærg- kjæcler; men ofte findes der heller ingen Sammenhæng mellem disse Bjærge, og vi se da under vor Opstigning til Højsletten et Bjærg- land, hvis enkelte Bestanddele ere spredte usymmetrisk mellem hverandre. Ved Bjærgkjæder betegnes den øverste Del som Bjærgryggén, og naar den er meget smal, kaldes den Bjærgkammen. En egentlig Bjærgkam findes langt sjældnere, end man i Regelen tror. I Tysk- land er Thiiringerwald et godt Exempel herpaa. Her danner Kam- men en uafbrudt Bølgelinje, som betegnes ved „Rennsteig“, en ældgammel Grænsevej, der dels som bred Landevej, dels som smal Sti strækker sig hele 20 Mil; paa enkelte Punkter kan man fra Toppen se Sletten paa begge Sider. Efter Højden over Havspejlet kan man adskille Me 11 em- bjærg ene til (6000 Fods Højde) fra Højbjærgene (over 6000 Fod). De første have i Regelen mildere Former, de sidste ere mere vilde, frembyde hyppig stejle Klippeskrænter og utilgængelige øde Partier; Vandfald bruse ned i Dybet, Klippestyrtninger dække Dalene; nøgne og ofte sneklædte rage de højere Regioner op over Skyerne. Naar man ikke overvejende tager Hensyn til Højden over Havspejlet, men mere til den horizontale Udstrækning, fremkommer