Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

472 Højsletter og Bjærgmasser. er et Resultat af en Bortfjærnelse, som har gjort sig gjældende ud- vendig fra, og hvorpaa den indre Bygning og de oprindelige Revner i Overfladen kun har haft ringe Indflydelse. Vi finde Længdedale dér, hvor der skulde være Længderygge, og Tværrygge, som have for- enet sig i Modsætning til den indre Bygning. „I bemeldte Gruppe — og i de indre Dele af Centralalperne i det Hele taget — kan Rumfanget af den nuværende Bjærgmasse over Havets Niveau, efter min Vurdering, vel omtrent beløbe sig til Halvdelen af de Masser, som ved Alpernes Ophobning engang hævedes over Havfladen; den anden Halvdel er nu forvitret og bortskyllet. Bjærgmassen er alt forlængst blottet ned til Dybder, hvor hen ingen af de rent over- fladiske Former, som skyldes Bevægelser af Undergrunden, har naaet ned“. I fuld Overensstemmelse hermed er Supan ved sine Undersøgelser i det østlige Grraubimden og Tyroleralperne kommen til det Resultat, at Tværdalene i Bj ærgene Oetzthaler Ferner og Venediger ikke saa meget skyldes Udvidelser af oprindelige Spalter, men meget mere ere uhyre Erosionsdannelser. Heim afviser tillige den Antagelse, at Stenmasserne paa Folde- dannelsens Tid endnu alle vare, bløde; Folderne og den hermed sammenhængende Bjærgdannelse har aldeles Intet med Stendannelsen at gjøre, det Ene er uafhængigt af clet Andet. Medens vi saaledes med en vis Tilfredsstillelse kunne slaa os til Ro med denne Theori om Bjærgdannelsen, frembyde dog Høj- landene nogen Anledning til Tvivl? Eller skulle vi antage, at ogsaa en saa mægtig Højslette som Pamir, „Verdens Tag“, (i Mellem- asien) er fremkommen ved Forskydning og Foldedannelse? Man kunde vel føle sig fristet hertil, naar man betænker, at Jordens mægtigste Bjærgkjæder netop findes i Nabolaget af denne uhyre Bjærgmasse. Eller liave vi muligvis her snarere den gamle Fast- landsrand, som hævede sig op fra Havet, der engang dækkede det turanske Lavland? Vi skulle ikke lier søge at besvare disse Spørgs- maal, da vi savne faste Tilknytningspunkter, og vi ikke ønske at forøge Hypothesernes Tal.; men vi burde dog minde om denne Vanskelighed for at tydeliggjøre, hvor mange Skridt der endnu skal tilbagelægges for at naa til fuld Klarhed med Hensyn til Bjærg- dannelsen. Paa en betydningsfuld Kjendsgjerning bør vi dog allerede nu gjøre opmærksom: henimod Polerne er Lavlandet, mod Ækvator derimod Højlandene og Bjærgene fremherskende. Man kunde fristes