Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Bjærgenes Oprindelse. 471 ved Kildeomraadet af Floderne Reusz, Vorderrhein og Linth, og han har herved i væsentlig Grad fremmet vor Forstaaelse af Bjærg- dannelsen. Allerede den Omstændighed, at mange store Bjærgkjæder opvise en paafaldende Parallelisme, en Fremtoning, som man særlig kan iagttage ved de amerikanske Alleghanybjærge og de schweiziske Jurabjærge, medens man ikke kan paavise en Krydsning af Bjærg- kjæder, allerede denne Omstændighed maatte lede til den nyere Anskuelse om Bjærgdannelser, ja de krystallinske Midtalpers vifte- formige Struktur prædiker lejlighedsvis højt nok denne Opfattelse; dog er det Spørgsmaal ikke let at besvare, om Centralmasserne som delvise Eruptivdannelser aktivt have fremkaldt Alpernes Hæv- ning, eller om de ligesom de sedimentære Lag kun staa i et passivt Forhold til denne Hævning. Heim er dog ved sine Undersøgelser kommen til det Resultat, at. Alpesystemets Hævning ikke er ble ven bevirket ved de eruptive Stenmasser; thi Alpernes eruptive Sten- masser ere alle langt ældre end Alpernes Hævning og kun passivt førte hen til deres nuværende Sted. Eruptive Stenmasser frem- bringe i det Hele taget slet ikke Bjærgkjæder. „Centralbjærgene“, fremhæver Heim udtrykkelig, „ere Folder af Jordskorpen. Alle Centralalperne, alle Kalkalperne have dannet sig, fordi de tilsammen maatte modvirke et Sidetryk; var en Fold bleven smallere, maatte en anden have hvælvet sig saa meget desto bredere. Alle disse talløse herlige, rigt vexlende Kamme og Tinder ere Virkninger af samme Kraft og af samme Tiel, hvor forskelligartet deres Materiale end maa være“. Betragter man Vulkanerne, er det utvivlsomt, at deres Frem- komst er forbunden med en Nydannelse af Stenarterne, og at det vulkanske Bjærgsystem lidt efter lidt opstaar ved en Sammenslut- ning af enkelte mindre Bjærge. Bjærgmasser og Bjærgkjæder op- staa derimod ved en Stedforandring af alt tilstedeværende Stenarter; her er Bjærget det første, de enkelte Bjærge blive først ved For- vitring udformede af samme. I det Omraade, Heim undersøgte, fandt han Omformningen betydelig større, end man egentlig kunde have ventet. En nøje Undersøgelse og Sammenligning af Dalenes og Bjærgkammenes Beliggenhed med Bjærgkjædens indre Bygning udviser — siger denne Forfatter —, at den nuværende Fremtoning og Form overvejende