Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
470
7. Højsletter og Bjærgmasser.
Ved deres Masseforhold danne Højsletterne og Bjærgene en
betydningsfuld Modsætning til Lavsletterne med deres vandrette og-
bølgeformige Udstrækning. Ganske vist ere selv de mægtigste
Bjærgmasser kun Ubetydeligheder i Forhold til selve Kontinenterne,
og man maa ingenlunde tænke sig Bjærgkj æderne som Tømmer-
værket i Fastlandsmasserne; men Bjærgenes virkelige Betydning
svækkes ingenlunde, fordi vi nødes til at opfatte dem som sekundære
Fremtoninger i Sammenligning med Kontinenternes mægtige Grund-
volde.
Hvorledes Bjærgmasserne maa tænkes opstaaede, har altid været
et Problem, som har lagt Beslag paa Geologernes Skarpsindiglied;
men vi have allerede bentydet til*), at de sandsynligvis maa til-
skrives Foldedannelser af Jordens Overflade. Dana og Siisz ere de
første Forskere, som gjennem deres Studier ere naaede til den
Opfattelse, at Bjærgenes Oprindelse ikke kunne forklares gjennem
Hævninger, der skyldes Kræfter, som virke ud fra Jordens Midte;
men at de ere fremkomne ved en siclelængs Forskydning af store
Masser af Jordoverfladen. Gjennem denne Opfattelse, og naar man
samtidig gaar ud fra, at Jordoverfladen drager sig uensartet sammen,
blive Fastlandsmassernes Hævning mere forstaaelig, og man indser,
at der foruden Parallelkjæder ogsaa kan fremkomme Hævninger
som de skandinaviske Fjældvidder. Et ret smukt Forsøg anskuelig-
gjør denne Bjærgkj ædern es Fremkomst ved Sammendragningen af
Jordens Indre. En oppustet Ballon af Kautschuk, som er hermetisk
fastgjort til et Kobberrør, dyppes ned i et Voxbad. Paa Røret er
anbragt en Hane, og naar Ballonen nu overalt er overdragen med
et Voxlag, slippes lidt Luft ud gjennem Røret, Ballonen svinder
ind, og paa Voxlaget, som ikke trækkes sammen herved, vise sig
Fordybninger, Forhøjninger og Furer, som give et meget godt Begreb
om Jordklodens Relief. Slige Forsøg halte naturligvis altid en Del;
men de vinde i Betydning, naar de gaa Haand i Haand med op-
mærksomme Undersøgelser af selve Naturen; slige Granskninger har
den schweiziske Geolog Ileim nylig anstillet i Tödi-Vindgällengruppen
!) Se oven for S. 49-50.