Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
470 7. Højsletter og Bjærgmasser. Ved deres Masseforhold danne Højsletterne og Bjærgene en betydningsfuld Modsætning til Lavsletterne med deres vandrette og- bølgeformige Udstrækning. Ganske vist ere selv de mægtigste Bjærgmasser kun Ubetydeligheder i Forhold til selve Kontinenterne, og man maa ingenlunde tænke sig Bjærgkj æderne som Tømmer- værket i Fastlandsmasserne; men Bjærgenes virkelige Betydning svækkes ingenlunde, fordi vi nødes til at opfatte dem som sekundære Fremtoninger i Sammenligning med Kontinenternes mægtige Grund- volde. Hvorledes Bjærgmasserne maa tænkes opstaaede, har altid været et Problem, som har lagt Beslag paa Geologernes Skarpsindiglied; men vi have allerede bentydet til*), at de sandsynligvis maa til- skrives Foldedannelser af Jordens Overflade. Dana og Siisz ere de første Forskere, som gjennem deres Studier ere naaede til den Opfattelse, at Bjærgenes Oprindelse ikke kunne forklares gjennem Hævninger, der skyldes Kræfter, som virke ud fra Jordens Midte; men at de ere fremkomne ved en siclelængs Forskydning af store Masser af Jordoverfladen. Gjennem denne Opfattelse, og naar man samtidig gaar ud fra, at Jordoverfladen drager sig uensartet sammen, blive Fastlandsmassernes Hævning mere forstaaelig, og man indser, at der foruden Parallelkjæder ogsaa kan fremkomme Hævninger som de skandinaviske Fjældvidder. Et ret smukt Forsøg anskuelig- gjør denne Bjærgkj ædern es Fremkomst ved Sammendragningen af Jordens Indre. En oppustet Ballon af Kautschuk, som er hermetisk fastgjort til et Kobberrør, dyppes ned i et Voxbad. Paa Røret er anbragt en Hane, og naar Ballonen nu overalt er overdragen med et Voxlag, slippes lidt Luft ud gjennem Røret, Ballonen svinder ind, og paa Voxlaget, som ikke trækkes sammen herved, vise sig Fordybninger, Forhøjninger og Furer, som give et meget godt Begreb om Jordklodens Relief. Slige Forsøg halte naturligvis altid en Del; men de vinde i Betydning, naar de gaa Haand i Haand med op- mærksomme Undersøgelser af selve Naturen; slige Granskninger har den schweiziske Geolog Ileim nylig anstillet i Tödi-Vindgällengruppen !) Se oven for S. 49-50.