Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Saltets Forekomst i Ørkenen. 469 hængende Ocean i en af de yngste geologiske Perioder. Dette liar ganske vist været Tilfældet i et smalt Sund eller Bælte, som strakte sig fra den store Syrte til Oasen Sivah*), saa vel som paa enkelte andre Punkter; men for den langt overvejende Del af Sahara er en saadan Paastand fuldstændig ugrundet. Saltet hører lige saa nødvendig med til en Ørken som Sandet; der gives ingen Ørken, saa lidt som nogen sedimentær Dannelse**) i det Hele taget, hvor Saltet mangler; men det forekommer rigtignok stedvis i ulige Mængde; det er ogsaa betegnende, at Ørkensaltets geologiske Alder aldrig er betydelig. Medens Stensaltet i Kirgisersteppen hører til Dyas- tiden***), stammer Saltet i Sahara fra Diluvialperioden, og kun Saltet i Algérie hører til Kridtformationen. Ogsaa Saltafsætningerne i Gobi hører til en nyere Dato, og overhovedet staar denne Ørk i sin Udvikling som saadan endnu langt tilbage .for Sahara, enten fordi Ørkendannelsen her har taget sin Begyndelse i en senere Tid, eller fordi Betingelserne for en Ørkendannelse her virke med ringere Kraft. Hvor langt mi end den øde Tilstand er fremskreden i Sahara, og hvor meget Saharas Vandmasser end maa være aftagne mod Fortidens, er denne Vandrigelom dog den Dag i Dag endnu ingen- lunde helt udtørret; endnu sprede Himlens Skyer fra Tid til anden deres Fugtighed over den overvejende Del af Ørkenen, og — som vi have udviklet oven for Side 241-247 — Kildevandet, som oplivende sprudler frem fra Oasernes Jordbund, stammer kun fra Nedbøren, hvorimod den gamle Antagelse om store Søer dybt under Ørkenens Overflade er et Hjærnespind; der gives i Sahara kun underjordiske Vandmasser i samme Forstand, som vi forudsætte ved vore Kilder. *) Se oven for S. 413. **) Sedimentære kaldes alle de Dannelser, som eré opstaaede ved Bundfæld- ning i Vand. ***) Den permiske Formation er det sidste Led af Oldtidens Formationer; plutoniske Udbrud og den stærke Salt- og Gipsdannelse svækker i høj Grad det organiske Liv, som derfor i denne Formation er meget fattigt; paa store Strækninger findes ofte ikke en eneste Forstening. Denne Formation har ogsaa faaet Navnet „Dy asf o rmati o nen“, fordi den har tvende Hovedled: nederst Sandsten og Konglomerater, øverst Kalk- sten, DoJomit og Gips.