Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
468
Ørkener.
Jordbundens geognostiske Beskaffenhed og' de meteorologiske For-
hold i Ørkenhavet, kan denne Proces ikke mere staa stille, saa
længe Aarsagerne vare ved, men maa tage til efter en forøget
Skala. Og derfor se vi ikke alene i Ægypten Stæder med æld-
gammel Kultur forsvinde under det uafladelig fremtrængende Sand;
men ogsaa i det fjærne Østen, i Dragesteppen i Gobi, begrave
Sandskyerne de tilstødende Kulturomraader, ja have efter Vamberys
Antagelse i Tidens Løb fuldstændig skjult talrige Byer. ‘Ørken-
dannelsen tilhører saaledes ingenlunde en tidligere geologisk Periode
og er ingenlunde naaet over i Nutiden som en afsluttet Dannelse;
men den gaar uafbrudt for sig. Ligesom den glødende Atmosfære
langt tilbage i Tiden har opsuget alle afskaarne Havarme og Ind-
søer inden for det nuværende Ørkenomraade, saaledes forringer den
endnu uafbrudt den for Haanden værende Vandrigdom, en Kjends-
gjerning, som ikke er undgaaet Nuba-Negerne i Kordofan. „I vore
Fædres Ticler havde Vandpytterne (Fula’s) et dobbelt saa stort
Omfang som nu til Dags. Tidligere behøvede vi paa de bekjendte
Steder kun at grave nogle Fod ned og naaecle da sikkert Vand;
nu maa vi gaa tre, fire Gange dybere og finde dog kun lidt.“
Den Kjendsgjerning, at Dele af Sahara i en ældre Tid, som
imidlertid ligger langt forud for den historiske, have været dækkede
med Vand, medens cle nu til Dags smægte under Solens glødencle
Straaler, bevises utvivlsomt ved Saltlagene i Ørkenen. Dele af
Havet, som ved Forandringer i Jordbundens Niveau ere bievne
afskaarne fra Oceanet, maa ved en stærk Fordampning utvivlsomt
forvandles til Saltpander; men det Samme maa i mer eller mindre
Grad ogsaa gjælcle om alle Indsøer, som lidt efter lidt fordampe.
Naair der derfor tidligere har existeret en større Vandfylde i Sahara
end nu til Dags — og dette fremgaar utvivlsomt allerede af Lev-
ninger af en tidligere, mere betydelig Plantevæxt i Egne, som nu
ligge øde hen — maa de tidligere Indsøer have efterladt Spor af
deres Tilværelse i visse saltholdige Lavninger lige saa godt som
afskaarne, bortfordampede Havarme, og der udkræves for hvert
enkelte Tilfælde en særlig Undersøgelse til at afgjøre, om der paa-
gjældende Sted har ligget en Indsø eller en Arm, et Sund, et
Stræde fra Oceanet. Dette Punkt maa stærkt fremhæves, da Mangel
paa Hensyn hertil hyppig har givet Anledning til den urigtige
Antagelse, at Sahara liar været fuldstændig dækket af et sammen-