Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

 490 Snelinjen. — Laviner. — Isbræer. Formen og Retningen af disse paa de forskj ellige Bræer, men af samme Bræ. Stadig aabne rykke fremad og slutte sig atter det gamle Sted. ,Paa samme faste Bræis og den fine Bjærgsne. De enkelte Iskorn udmærke sig ved deres store Klarhed og Gjennemsigtighed og ere fuldkommen farveløse; derimod har selve Bræen en smuk blaa Farve, der navnlig fremtræder med en overordentlig Farvepragt i Spalter og Huler. Paa jævn Grund er Bræens Overflade hvælvet, paa ujævne, skraanende Flader derimod furet af Spalter, der stundom gaa gjennem hele Bræens Tykkelse (Grundspalter) og foranledige Bræens Udspaltning i Blokke. Antallet, Spalter er forskjellig ikke alene ogsaa paa de forskjellige Steder sig nye Spalter paa samme Sted, til, medens andre aabne sig paa Klippehjørne i Mer de Glace (Montblanc), hvor Saussure først iagttog de straaleformig udgaaende Spalter, træffer man dem endnu; neden for dette Sted slutte de sig igjen sammen; fra det vildeste Kaos af Isnaale slutter Bræen sig igjen sammen til en samlet Masse. “ Sædvanligvis ere slige Spalter ikke bredere, end at man uden Fare kan springe over dem; men ikke sjælden have de en saa stor Bredde, at man kun kan komme over dem ved at lægge Stiger fra den ene Rand til den anden. Saadanne Spalter ere ofte skjulte af Sneen, uden at det er muligt at opdage deres Tilstede- værelse. Derfor er en Vandring paa en Isbræ, der er dækket af Sne, et meget farligt Foretagende, og en Vandring paa snedækkede Bræer foretages derfor ogsaa altid paa én Gang af flere Personer, som ere forbundne indbyrdes med Reb. Kun rent undtagelsesvis faar man Lejlighed til gjennem Spalterne at se helt ned til Bunden. I Spalterne strømmer det smeltede Isvand ned, og naar Spalterne lukke sig, blive de af Vandet udvaskede Huller tilbage, der ligne • Skorstenspiber. Under selve. Bræerne findes vandførende Kanaler og Huler; mange af disse have sand- synligvis en betydelig Udstrækning, ja en Fører ved. Navn Chr. Bohrer fra Grindelwald arbejdede sig frem under Isen til Foden af Wetterhorn og kom her igjen frem for Dagens Lys, skjønt han var styrtet ned i en Spalte paa 380 Fods Dybde. Fra den nederste Ende af Bræen bryde i Regelen Bække frem af slige huleagtige Aabninger. Medens Isen rykker fremad, og ned i Dalen, opstaa Spalterne stadig paa samme Sted i Bræens Leje. Bræens glidende og flydende