Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Ildsøen Kilaueu. 565 i Oktober 1822; efter Humboldts Mening var Mængden af Aske tre Gange større, end man har set falde i Italien i al den Tid, man med Nøjagtighed har iagttaget de vulkanske Fremtoninger. Den lille Vulkan Conseguina i Mellemamerika havde i 1835 et Udbrud, der maaske producerede 50 000 Kubikmetres af Askemateriale; Vulkanen formørkede Luften i en Kreds med 35 Mils Diameter, Fonsecabugten ved Foden af Bjærget fyldtes paa 800 Fods Bredde, og Havets Overflade dækkedes vidt og bredt af et Lag svømmende Pimpsten. Tambora paa Øen Sumbava havde 1815 et frygteligt Udbrud, der dækkede en Flade paa Tysklands Størrelse med Slakker og Askemasser; man anslaar Mængden af de udslyngede Masser til l4/5 Billion Kubikmetres. Medens Vulkanerne saaledes ganske vist lidt efter lidt op- bygges ved Lavastrømmene, bortsprænges undertiden deres øverste Toppe helt og holdent og forvandles ligefrem til Støv, som føres bort af Vinden. Ved de større Vulkaner bryde Lavamasserne i Regelen ud af Sidespalter, sjældnere af Hovedkrateret. Før et Udbrud syder og koger Lavaen nede i det vulkanske Svælg, danner Blærer og fremkalder smaa Explosioner. Det saakaldte Helvede Masaya i Nicaragua danner en slig Ildsø; men den mest storslaaede Fremtoning af denne Art er Kilauea paa Øen Havaji, Jordens største vulkanske Svælg, som ligger paa den østlige Skraaning af Mauna Loa. Ellis, som besøgte Bjærget i 1823, skildrer Ildsøen som et halvmaaneformigt, frygteligt Svælg paa over to engelske Mils Længde, en Mils Bredde og 800 Fods Dybde; Bunden var fyldt med Lava, og den sydvestlige og nordlige Del dannede en vidtstrakt flydende Ildmasse, som var i frygtelig Kogning; 51 Kratere ragede frem af Ildsøen som Øer af forskjellig Form og Størrelse; 22 af disse Kratere udstødte vedvarende graa Røgsøjler eller lysende Ildpyramider, og mange udspyede samtidig flydende Lavamasser, der i skummende Strømme flød ned ad de sorte Skrænter og for- enede sig med den sydende Masse ved deres Fod. Væggene faldt 400 Fod stejlt ned mod et horizontalt Lag fast, sort Lava, hvor fra Væggene igjen skraanede en 400 Fod ned mod Dybet. Den øvre Del af Lavamasserne var aabenbart udtømt gjennem flere Kanaler. Om Natten, naar Taagen og de mørke Skyer lettede, var Skuet vidunderligt; den bevægelige, flydende Lavamasse rasede som en Sø af smeltet Metal; Flammerne, som spillede paa Overfladen, lyste