Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ætna.
56»
Kraterhullet. Hver Gang Lavaen steg opad, hørte man først en
ejendommelig Lyd, der nærmest ligner den Knistren, som opstaar
i Smelteovnen, naar Blæsebælgen driver Luften ind i samme; en.
hvidlig farvet Dampblære boblede i samme Øjeblik op gjennem,
Lavaen, der strax sank tilbage, naar Blæren var naaet op til
Overfladen og bristet. Den frembrydende Damp rev sædvanlig en
Del rødglødende Slakker højt op i Vejret med sig og havde paa
denne Maade dannet en hel Vold af løse Lavastykker i Omkredsen
af Krateret. Fra Tid til anden afbrødes imidlertid den vulkanske
Virksomhed i sin regelmæssige Gang af voldsomme Paroxysmer.
Dampskyen blev i saa Fald gjærne et Øjeblik staaende ubevægelig
eller sænkede sig endogsaa et Stykke ned, som om den igjen vilde
vende tilbage til Krateret, fra Bunden af hvilket Lavaen paa
samme Tid steg højere opad end nogen Sinde før, for ligesom at.
komme clen i Møde paa Halvvejen. Kratervæggene rystede da
kjendelig, Bjærget bævede, og under en dump, tordenlignende Larm
steg en uhyre Dampblære op til Lavaens Overflade, hvor den
sprang med et bedøvende Knald og kastede en stor Mængde
ildrøde Lavaslakker højt op i Vejret. Nogle af disse kastedes-
mere end 1200 Fod til Vejrs og beskreve, idet de gik over vore-
Hoveder, pragtfulde Ildbuer paa Himlen. Strax efter et saadant
Udbrud sank Lavaen gjærne dybere ned i Kraterrøret, der nu viste
sig som en mørk og gabende Aabning, men kort efter saae man
da atter dens glødende Overflade hæve sig op fr.a Dybet, for paa
ny at gjentage den samme Scene“.
Blandt de italienske Vulkaner har Ætna udsendt uhyre Lava-
masser, og allerede Bjærgets Omfang, der er 20.Mil — ved Siden
af Ætna skrumper Vesuv ind til en Høj — vidner om Eruptionernes-
Talrighed og Mægtighed. Bjærget hæver sig som en flad Kegle
fuldstændig isoleret op fra Sletten; Siciliens Beboere kalde det kun
„la montagna". En mægtig, halvkredsformig Skrænt, der aabner
sig ud mod Havet, viser den indre Sammensætning af Vulkanen,
der bestaar af Lavalag. Denne Kjedel, „Val del Bove“, er sand-
synligvis Resten af det oprindelige Krater. Ætnas lavere Dele har
en næsten paradisisk Frugtbarhed, i 2500 Fods Højde begynder
Skovbæltet, som gaar til 6000 Fods Højde og væsentlig dannes af
Ege- og Kastanietræer. Oven for dette findes et øde Bælte, der
til Dels er dækket med Lava og Aske, og fra hvilket Bjærgets.