Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Ætna. 56» Kraterhullet. Hver Gang Lavaen steg opad, hørte man først en ejendommelig Lyd, der nærmest ligner den Knistren, som opstaar i Smelteovnen, naar Blæsebælgen driver Luften ind i samme; en. hvidlig farvet Dampblære boblede i samme Øjeblik op gjennem, Lavaen, der strax sank tilbage, naar Blæren var naaet op til Overfladen og bristet. Den frembrydende Damp rev sædvanlig en Del rødglødende Slakker højt op i Vejret med sig og havde paa denne Maade dannet en hel Vold af løse Lavastykker i Omkredsen af Krateret. Fra Tid til anden afbrødes imidlertid den vulkanske Virksomhed i sin regelmæssige Gang af voldsomme Paroxysmer. Dampskyen blev i saa Fald gjærne et Øjeblik staaende ubevægelig eller sænkede sig endogsaa et Stykke ned, som om den igjen vilde vende tilbage til Krateret, fra Bunden af hvilket Lavaen paa samme Tid steg højere opad end nogen Sinde før, for ligesom at. komme clen i Møde paa Halvvejen. Kratervæggene rystede da kjendelig, Bjærget bævede, og under en dump, tordenlignende Larm steg en uhyre Dampblære op til Lavaens Overflade, hvor den sprang med et bedøvende Knald og kastede en stor Mængde ildrøde Lavaslakker højt op i Vejret. Nogle af disse kastedes- mere end 1200 Fod til Vejrs og beskreve, idet de gik over vore- Hoveder, pragtfulde Ildbuer paa Himlen. Strax efter et saadant Udbrud sank Lavaen gjærne dybere ned i Kraterrøret, der nu viste sig som en mørk og gabende Aabning, men kort efter saae man da atter dens glødende Overflade hæve sig op fr.a Dybet, for paa ny at gjentage den samme Scene“. Blandt de italienske Vulkaner har Ætna udsendt uhyre Lava- masser, og allerede Bjærgets Omfang, der er 20.Mil — ved Siden af Ætna skrumper Vesuv ind til en Høj — vidner om Eruptionernes- Talrighed og Mægtighed. Bjærget hæver sig som en flad Kegle fuldstændig isoleret op fra Sletten; Siciliens Beboere kalde det kun „la montagna". En mægtig, halvkredsformig Skrænt, der aabner sig ud mod Havet, viser den indre Sammensætning af Vulkanen, der bestaar af Lavalag. Denne Kjedel, „Val del Bove“, er sand- synligvis Resten af det oprindelige Krater. Ætnas lavere Dele har en næsten paradisisk Frugtbarhed, i 2500 Fods Højde begynder Skovbæltet, som gaar til 6000 Fods Højde og væsentlig dannes af Ege- og Kastanietræer. Oven for dette findes et øde Bælte, der til Dels er dækket med Lava og Aske, og fra hvilket Bjærgets.