Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

570 De evropæiske Vulkaner. Bjærgets Højde af Bjærgets dampende bestaa af en Sider begynde at stige mere stejlt opad. Plantevæxten ophører ved 7500 Fods Højde, hvor Sneregionen begynder, og fra en paa sin Overflade næsten vandret Højslette, der indtager øverste Del, hæver det nuværende Krater sig til en 10 500 Fod. En Tredjedel Million Mennesker bebor Skraaninger, og dets Flademaal er saa stort, at det Krater ligger milevidt fra de højeste Boliger og skilles fra dem ved vidtstrakte Øclestrækninger. Talrige smaa Eruptionskratere hæve sig paa Ætnas Skrænter og have afgivet de hærgende Lava- strømme. „Gjennem det paradisiske Bælte strække sig øde Lava- strømme ned fra Kraterhøjene. Paa Vulkanens Sydside ligger den store Strøm fra 1669, der naaede til Catania og ud i Havet, hvor den dannede et lille Forbjærg, havde en Bredde af mere end 1/2 Mil og ødelagde eller begravede fjorten Stæder og Landsbyer. Denne Strækning er endnu ikke gjenvunden for Kulturen. Omegnen af Landsbyen Nicolosi, der ligger i en Højde af 2300 Fod nær ved den nedre Skovgrænse, minder overalt om Vulkanens Ødelæggelser under dette Udbrud, hvor den store Spalte aabnede sig, som for- længede sig til Monte Frumento, nær Ætnas Top, og ved hvis nederste Ende Montirossi optaarnede sig. Disse Dobbeltkegle, dækket med røde Slakker, og ere den højeste i historisk Tiel dannede Ernptionskegle med en Basis af 3/s Mil og en Højde af 800 Fod; den har tvende Kratere og fortsættes af fler-e mindre Kratere, i en Linje, som svarer til den omtalte Spalte fra 1669. Man skal den Gang have kunnet høre Bjærgets Torden og Brølen i otte Mils Afstand. Dobbeltkeglens Dannelse skete ved Opdyngning af Slakker og medtog tre Maaneder, under hvilket Tidsrum Lavaen stadig væltede frem. En Del af Spalten, „Grotta della Palombe“, er endnu synlig og tilgængelig ved Stiger. Oven for Nicolosi begynder Skovbæltet, som har en Mils Bredde, og her ligge de alt tidligere omtalte kegleformige Høje, af hvilke Sartorius har indtegnet hele to Hundrede paa sit Ætnakort; til. hver enkelt svarer et Sideudbrud af Ætna. Medens Hovedkrateret larmer og udslynger glødende Sten, bryder Lavaen frem af disse Sidekegler. Hele denne Del af Bjærget er et Virvar af Høje; enkelte ligge i Rækker, andre i Grupper, atter andre enkeltvis; de fleste findes paa Bjærgets Syd- og Sydøstsicle. De fleste Kegler have tydelige Kratere, enkelte udvise senere Forandringer, men ikke et eneste