Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

578 Fremkomsten af nye Vulkaner. man Lokaliteter, hvor slige Gasudstrømninger ere ophørte eller overordentlig aftagne; det er t. Ex. Tilfældet med Avernersøens Krater, om hvilket Oldtiden beretter, at ingen Fugl kunde flyve over samme. Der gives ingen almengyldige Tegn, som kunne melde fore- staaende vulkanske Udbrud, og lige saa lidt kan man bedømme, om et Udbrud vil blive betydeligt og langvarigt eller det Modsatte. Efter Kluges statistiske Samstillinger falde de allerfleste Udbrud baade paa den nordlige og den sydlige Halvkugle i de tilsvarende Sommermaaneder. For nøje at studere de vulkanske Fremtoninger,, har man paa Vesuv opført et pragtfuldt Observatorium, hvor Pal- mieri i Aaringer har fulgt alle Vulkanens Bevægelser. Bygningen staar paa forholdsmæssig sikker Grund paa Ryggen af Monte di Canteroni, som ogsaa bærer Eneboerliytten del Salvatore; bemeldte Ryg skiller Dalkløfterne Fosso grande og Fosso della Vetrana fra hinanden. Under større Udbrud er Observatoriet dog ingenlunde uden Fare, ja under Udbruddet 1872 troede man endog Bygningen truet af Spalter. Ikke desto mindre forblev Iagttageren Diego Franco modig paa sin Post hin Rædselsnat den 26de April samme Aar, da Vesuvkeglen spaltedes ved Atrio, og hele Atrio og den øvre Del af Val della Vetrana dampede af strømmende Lava. Udbyttet for Videnskaben., særlig for Kjendskabet til Vulkanismen, er desto værre kun ringe. Hvad man kan iagttage paa Observa- toriet under et Udbrud, er væsentlig ikke andet, end man ogsaa kan iagttage fra det Fjærne. Seismografen, som bebuder Jord- rystelserne, har kun ringe Værd, og efter en nyere Besøger J. Zerva staar den oven i Kjøbet paa en Jordbund, der bæver ved hvert Skridt; bedre vilde det være, om man havde opstillet slige Jord- skjælvsmaalere paa passende Stationer rundt omkring Vesuv. 16. Fremkomsten af nye Vulkaner. Dannelsen af nye Vulkaner er ingenlunde nogen sjælden Frem- toning inden for den historiske Periode. Den ældste Nydannelse af denne Art, hvorom vi vide Besked, synes at være Dannelsen af en Høj paa Halvøen Methana ved den hermioniske Bugt; Frem- toningen henlægges til Aaret 282 f. Kr., Strabo omtaler Heden,