Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Monte Nuovo.
581
Svovllugten og de løsrevne Klippemasser og bemærker, at Havet
ophededes til Kogning paa 5 Stadiers (en halv Fjerdingvejs) Af-
stand. Usikre kinesiske og japanesiske Efterretninger kiinnp vi
her forbigaa, hvorimod Dannelsen af Monte Nuovo paa de flegræiske
Marker bør berøres. Dette Bjærg fremstod i de sidste Dage af
September 1538, efter at Omegnen hele Aaret igjennem var bleven
rystet af heftige Jordskjælv. Desto værre har Ingen nøje iagttaget
Maaden, hvorpaa det fremkom, da hele Bjærgets Omgivelse var
hyllet i Røg og Aske. Dog skriver Franzesko del Nero til Benino:
„Tænk Dem, at der fra Kastellet St. Angelo udsendtes en saadan
Mængde Raketter, at de ved Nedfaldet vilde danne et Bjærg paa
Højde med San Silvestro i Tuskulano, saa har De et Billede af det
Svælg, der udslyngede saa mange Stene“. Mellem Toluca og Colima
i Mejico bemærkede man 1759 stærke Jordskjælv og underjordisk
Torden, og den 29de September dannede sig en Vulkan, der ud-
slyngede mægtige Lavamasser, og i hvis Svælg 6 Smaafloder for-
svandt for senere at komme frem et andet Sted som varme Kilder.
En Flade paa 3—4 Kvadratmil, Malpays, blev fuldstændig ødelagt,
og 44 Aar efter Udbruddet fandt Humboldt den endnu oversaaet
med talrige smaa vulkanske Kegler, der udsendte Røg og af Om-
egnens Beboere kaldtes „Ovne“ (hornitos). For Tiden ere Ovnene
udbrændte og Lavamasserne under Atmosfærens Paavirkning hen-
smulrede til frugtbar Jord. Jorullo har efter sin Fremkomst ikke
mere haft noget Udbrud, hvorimod den lille Izalko (i St. Salvador),
cler dannedes den 29de Marts 1793, fra dette Tidspunkt har været
i næsten uafbrudt Virksomhed.
Slige Kratere og Vulkaner forekomme hyppigere i Havet end
paa Fastlandet, og de kunne undertiden fremtræde som hele Øer.
En Maaned før det oven for omtalte Udbrud*) af Skaptarjøkul paa
Island havde der i en Afstand af tredive Mil sydvest for Reykjanæs
fundet et undersøisk Udbrud Sted, som bedækkede Havet med
Pimpsten og Aske i en Udstrækning af næsten fyrretyve Mil. En
0, som var dannet af vulkanske Masser, skød sig endogsaa op af
Havet og blev strax tagen i Besiddelse af den danske Regering,
der gav den Navnet „Nyø“; men inden et Aars Forløb var den
imidlertid atter forsvunden i Havet, og et farligt Rev var det
*) Se Side 574.