Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

582 Fremkomsten af nye Vulkaner. Eneste, der blev tilbage som Minde om den vulkanske Virksomhed paa Havbunden. Nord for Øen Umnak i Aleuternes Ørække (Nordamerika) saae man i Aaret 1796 uhyre Dampskyer stige op fra Havet, og da man efter nogen Tids Forløb vovede sig ud til Stedet, fandt man en lille, kegleformig 0, hvis Top udstødte Dampe og udkastede Slakker. Udbruddene vedvarede i 27 Aar, og da de standsede, havde Øen opnaaet en Højde af 2100 Fod og en Omkreds af 4 Mil. Nogle Aar efter var den imidlertid atter begyndt at synke; thi da den i 1832 blev undersøgt og opmaalt paa ny, var dens Højde formindsket til 1400 Fod og dens Omkreds til to Mil. Ved den azoriske 0 St. Michael opsteg der den 1ste Februar 1811 et med Krater forsynet kegleformigt Bjærg, der ved fortsatte Udbrud af vulkanske Masser snart voxede til en Højde af 600 Fod, som imidlertid . allerede efter et Aars Forløb igjen var fuldstændig begravet under Bølgerne. Større Opsigt vakte den vulkanske Nydannelse ved Siciliens Sydvestkyst, idet der i Juli Maaned 1831 her pludselig skød sig en 0 op af Havet, for nogle Maaneder senere paa ny at forsvinde sporløst under Bølgerne. De fleste af de mange Smaaøer, der ligge mellem Sicilien og Afrika, ere af vulkansk Oprindelse og hævede ved Forandringer i Jordskorpens Niveauforhold, hvilket skyl- des Ætnas Udbrud. En af de mærkeligste blandt disse Smaaøer er Pantellaria, der ligger omtrent midtvejs mellem Siciliens sydvest- lige Kyst og Bonabugten paa den afrikanske Side og næsten ene beboes af vilde Geder, som den tørre, vulkanske Jordbund kun yder en sparsom og mager Næring. Midt ude i det aabne Hav mellem Pantellaria og Siciliens Kyst hævede der sig 1831 en Vul- kan, fra hvilken der udkastedes Slakker og andre vulkanske Masser i en saadan Mængde, at de opfyldte Middelhavet, som paa dette Sted har en Dybde af 80—100 Favne, og dannede en ny 0 af en ikke saa ganske ubetydelig Højde og Udstrækning. Englænderne skyndte sig strax med at tage Øen i Besiddelse, som om ethvert nyskabt og nyopdaget Land uden videre efter Naturens Love til- hørte dem; de gave Øen Navnet Hotham eller Graham, medens Franskmændene kaldte den Julia, og Italienerne Ferdinandea til Ære for Kongen af Neapel, og under et af disse sidste Navne gaar Øen i Regelen; men efter tvende Maaneders Forløb var Fer- dinandea, som sagt, igjen forsvunden under Havfladen, af Ærgrelse,