Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

584 Fremkomsten af nye Vulkaner. Hus og gjorde Meldinger derom til Thera; først indtraf Dr. De- kilaga paa Øen, og senere indfandt sig en græsk Kommission med Julius Schmidt. Den 30te Januar hørtes en dump Larm ved Havnen \ulkano paa Østsiden af Øen, den næste Dag saae man Revner i Jorden, Larmen blev heftigere, i Havnen opsteg der tal- rige Gasblærer, og langs Bredderne brød hvid Damp frem. Om Eftermiddagen begyndte Havnesiderne langsomt at dukke ned. Den 1ste Februar om Morgenen Kl. 5 brød pludselig en 12—15 Fod høj, temmelig bred Flamme frem ved Havnens Vestside, men forsvandt igjen en Times Tid senere. Spalterne toge til, og man. mærkede Lugten af Svovl og Svovlbrinte. Jorden bævede uafbrudt og sank langsomt ned -under det brusende Vandspejl i Havnen, hvor fra der steg hvide, kvælende Dampe i Vejret, og hvor der hist og her viste sig grønne Pletter. Den 2den Februar var Bevægelsen Fig. 156. Nydannelserne paa Santorin (tør Udbruddet 1866). i Vulkanohavnen heftigere end tidligere, det oprørte Hav lunkent, og om Natten brød der Flammer frem paa Havnens Vestside. I de tvende følgende Dage tog den vulkanske Virksomhed til, Røgen blev tættere, og Klokken 4^2 om Morgenen kom et Klipperev, der øjensynlig tiltog i Størrelse, frem paa Flammens Plads; paa Revet laa der Planker af Baade, som tidligere vare sunkne her. Fra Landet kunde Dekilaga nærme sig Øen paa ti Skridts Afstand • Tilvæxten skete fra Midten udad og gik saa hurtig for sig, at Øjet kun med Vanskelighed kunde skjelne, hvorledes Blokkene slut- tede sig til hverandre og dannede et Hele. Dekilaga siger, at Øen udvidede sig som en Sæbeblære; dog var Øen efter hans For- klaring ikke kredsformig, men snarest lig en Mur; den udvidede sig rask, og „om Natten lignede Vulkanen en stor, brændende Kul- dynge, der oplyste Dampene, saa Fumarolen lignede en Komethale“. Den 5te Februar fik den nye, vulkanske Høj, der saa uventet var