Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Santorin. 587 Dekilaga beregnede i Midten af Januar 1867 Udstrækningen af det nye Lavaomraade til 3000 Fod i Længde og Bredde, Georgios’s Højde til 330 Fod og den samlede Lavamasse over Havfladen til 8772 Million Kubikmeter. Røde og gule, sjældnere blaa Flammer brøde hyppig frem paa Toppen, Udbrud af Aske fandt uophørlig Sted, og Aske- og Dampsøjlerne, som hævede sig til 5000 Fod, vare synlige paa alle Kykladerne og Kreta. Efter Foraaret 1868 ere ingen detaillerede Iagttagelser offentliggjorte; kun vedbleve Udbruddene uafbrudt. Den 21de Juni saae Løjtnant Leyer paa den franske Fregat Themis ved Nattetid et Ildskjær under Havet nøjagtig paa samme Sted, hvor Schmidt den 6te Januar samme Aar paa 28 Favnes Dybde havde hørt en dump, sydende Lyd. Aaret 1869 er fattigt paa Efterretninger om Vulkanen og dens Udbrud, hvorimod der foreligger talrige Meddelelser fra 1870. Fig. 159. Nydannelserne paa Santorin. (Efter Udbruddet 1867). Den 18de April samme Aar, om Morgenen Kl. 9, sprængte Vulkanen under mægtig Torden sin Top, og alle fra 1866 bekjendte Frem- toninger gjentoges i storartet Maalestok. Den 15de Maj maalte Kaptejn Tupmann Georgios’s Højde til 450 Fod; den 30te Maj fandt et nyt storartet Udbrud Sted, hvorved Askeskyens Højde be- tegnedes til 7900 Fod. I 1871 var Vulkanens Virksomhed betydelig aftagen, flere Iagttagere bestege Krateret og fandt dets Indre dækket med store Lavablokke; hist og her stege Dampsøjler til Vejrs. Fra Aaret 1872 ere Efterretningerne endnu sparsommere, men de tilstede dog den Slutning, at Georgios’s vulkanske Virksomhed næsten var ud- tomt. Den 7de December besteg Arkitekt Paul Ziller Vulkanen fra Nordsiden. „Mægtige, høje, hvide Fumaroler hævede sig fra Nordvest- stranden, meget faa i Kraterets Omraade, mange andre paa den