Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Auvergnes Bjærge. 589 Kratersøer, særlig naar Vandmassen er mere betydelig. Maarene maa vistnok opfattes som Vulkankratere uden Kegledannelse; rimelig- vis ere de opstaaede ved en enkelt voldsom Explosion (Explo sion s- krat er e) og ere derpaa lukkede igjen. Maarene forekomme i øvrigt ikke alene i Eifel. Lac Pavin i Auvergne er en slig Dannelse, og fremdeles høre herhen Albaner- og Nemisøen samt visse Dannelser paa Java. Et værdigt Sidestykke til den vulkanske Eifel er Auvergne med sine Lag af vulkansk Aske, sine Slakker og Lavastrømme, sine afrundede Basalt-Toppe og Puys. De sidste fremtræde ofte som Krater bjærge, hvor imidlertid den fremstrømmende Lava har sprængt eller smeltet en Del af Ringvolden, saa kun en halvmaane- formig Rand staar tilbage. Mange Kegler, heriblandt sandsynlig- vis ogsaa Mont Dore og Cantal,' ere blottede ved Erosion, og man ser i det Indre, i Krateraabningen, en fritstaaende Phonolitprop, som blev tilovers, medens den lettere, opløselige Rand blev vasket bort. I Departementet Hérault, nær ved Mundingen af Floden med samme Navn, hæver sig Vulkanen Agde. Enkelte Dele af dette forhenværende Ildbjærg ligge næsten i Niveau med Havet, og Vulkanen maa engang have hævet sig som en 0 op af samme. Den gamle Kratervold er smulret hen, den øvre Del af den gamle Vulkan er en Opdyngning af løsere Lapilli, hvor under der hviler faste Lavamasser, Bjærgets Fod er dannet af Tuf. Saa vidt man kan skjønne, har Bjærget i Fortiden udsendt tvende mægtige Lava- strømme; paa en af samme staar Staden Agde. Italien kan opvise talrige udslukte Vulkaner, saaledes paa den lombardiske Slette Euganeerne, mange gamle Krater svælg og Søer langs Vestsiden af Apenninerne, Albanerbjærget og det mægtige Krater Rocca monfina, endelig vest for Neapel de flegræiske Marker, som med deres cirkelrunde, vulkanske Bjærge fuldstændig ligne et Land- skab paa Maanen. I det Hele kan man paa den sidst nævnte Plet opregne 27 Kegler med Kratere, hvoriblandt Solfatara, som 1198 havde et Udbrud og den Dag i Dag udsender stærke Svovl- dampe, Monte Nuovo og den cirkelrunde Astroni ere mest be- kjendte. Fremkomsten af Monte Nuovo. Solfatarerne og Damp- søjlerne (Fumarolerne) antyde den i Dybet slumrende vulkanske Ild. Vulkanerne høre til Jordens lettest forgængelige Bjærge. Saa- snart den eruptive Virksomhed er ophørt, begynder Forfaldet, der