Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
590 Dyndvulkaner. gaar saa meget desto hurtigere for sig. som ikke blot en Del af Vulkankeglen bestaar af løsere Æmner, af Aske og andre udslyn- gede Masser, men Regnens og Luftens Paavirkning uden fra under- støttes og fremmes af de indre Dampe og Gasarter, som stryge gjennem talrige Spalter og Aabninger og søndergnave og sønder- dele Alt. Vi finde derfor ikke mere Vulkaner fra en ældre geolo- gisk Alder, skjønt den vulkanske Virksomhed paa vor Klode dog vistnok var større i de tidligere Perioder af dens Udviklinger. Selv relativt unge Dannelser ere forsvundne med samt deres Eruptiöns- kegler, og kun Lavakeglerne antyde endnu den tidligere Tingenes Tilstand; særlig kan man t. Ex. i Auvergne studere det fremad- skridende Forfald i de forskjelligste Grader. 18. Dyndvulkaner. Ved Kysterne af Havet findes undertiden en Klasse kegle- formige Kraterhøje, der i Regelen kun ere nogle Fod høje og fra Tid til anden frembyde Fremtoninger, som have stor Lighed med Hdvulkanerne. Ved Staden Girgenti paa Siciliens Sydside ligger en Lerslette, hvor fra Dyndvulkanen Macaluba hæver sig til 150 Fods Højde; fra dens Top hæve sig mange smaa, et Par Fod høje Kegler med tragtformige Fordybninger. I disse Kratere syder uafladelig en graa, flydende Lermasse, som paa Grund af opad- stigende Gasarter hæver sig i Blærer, der efter nogle Minutters Forløb springe i Stykker med stor Støj og slynge Dynd til alle Kanter. Saaledes er Forholdet i Regelen, men hvert andet, tredje Aar indtræder mere storslaaede Udbrud; da bæver Jorden i mile- vid Omkreds, og en dump rullende Torden ledsager Udbruddene af Dynd og Sten, som, indhyllede i tæt Damp, undertiden slynges over 100 Fod til Vejrs. Efter længe vedholdende Regn opløses de smaa Kegler paa Macaluba fuldstændig, og i deres Sted ser man nu en graa, halvflydende sydende Masse, til der endelig atter dan- ner sig nye Smaahøje. Paa Halvøen Apscheron (ved det kaspiske Havs Vestside) bry,der foruden Kulbrinte ogsaa Nafta op af Jor- den, dækker Omgivelserne og snart fortætter sig til en harpixagtig Masse.