Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
590
Dyndvulkaner.
gaar saa meget desto hurtigere for sig. som ikke blot en Del af
Vulkankeglen bestaar af løsere Æmner, af Aske og andre udslyn-
gede Masser, men Regnens og Luftens Paavirkning uden fra under-
støttes og fremmes af de indre Dampe og Gasarter, som stryge
gjennem talrige Spalter og Aabninger og søndergnave og sønder-
dele Alt. Vi finde derfor ikke mere Vulkaner fra en ældre geolo-
gisk Alder, skjønt den vulkanske Virksomhed paa vor Klode dog
vistnok var større i de tidligere Perioder af dens Udviklinger. Selv
relativt unge Dannelser ere forsvundne med samt deres Eruptiöns-
kegler, og kun Lavakeglerne antyde endnu den tidligere Tingenes
Tilstand; særlig kan man t. Ex. i Auvergne studere det fremad-
skridende Forfald i de forskjelligste Grader.
18. Dyndvulkaner.
Ved Kysterne af Havet findes undertiden en Klasse kegle-
formige Kraterhøje, der i Regelen kun ere nogle Fod høje og fra
Tid til anden frembyde Fremtoninger, som have stor Lighed med
Hdvulkanerne. Ved Staden Girgenti paa Siciliens Sydside ligger
en Lerslette, hvor fra Dyndvulkanen Macaluba hæver sig til 150
Fods Højde; fra dens Top hæve sig mange smaa, et Par Fod
høje Kegler med tragtformige Fordybninger. I disse Kratere syder
uafladelig en graa, flydende Lermasse, som paa Grund af opad-
stigende Gasarter hæver sig i Blærer, der efter nogle Minutters
Forløb springe i Stykker med stor Støj og slynge Dynd til alle
Kanter. Saaledes er Forholdet i Regelen, men hvert andet, tredje
Aar indtræder mere storslaaede Udbrud; da bæver Jorden i mile-
vid Omkreds, og en dump rullende Torden ledsager Udbruddene
af Dynd og Sten, som, indhyllede i tæt Damp, undertiden slynges
over 100 Fod til Vejrs. Efter længe vedholdende Regn opløses de
smaa Kegler paa Macaluba fuldstændig, og i deres Sted ser man
nu en graa, halvflydende sydende Masse, til der endelig atter dan-
ner sig nye Smaahøje. Paa Halvøen Apscheron (ved det kaspiske
Havs Vestside) bry,der foruden Kulbrinte ogsaa Nafta op af Jor-
den, dækker Omgivelserne og snart fortætter sig til en harpixagtig
Masse.