Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Dyndvulkanerne ved Taman. 591 Den 250 Fod høje Dyndvulkan ved Prekla paa Halvøen Taman (mellem det asovske og sorte Hav) havde i Aaret 1794 et Ud- brud, der ledsagedes af et betydeligt Jordskjælv, medens en høj Ildsøjle steg op af Krateret, og sex mægtige Dyndstrømme, tilsam- men mere end 20 Millioner Kubikfod, strømmede frem. Dynd- vulkanerne ved Taman have i det Hele taget mange heftige Ud- brud. En ny Dyndvulkan gjennembrød saaledes den 26de April 1818 en Grusmasse, man hidtil havde antaget for en Gravhøj, og bragte mægtige Stenblokke frem for Dagens Lys; Indskrifter ud- viste, at Stenene hørte til et Tempel fra det fjerde Aarhundrede f. Kr. Dyndvulkanen Kiill-tepe paa Taman har gjennembrudt en gammel Gravhøj, thi paa dens øverste Kegle findes efter Pallas’s Iagttagelser Skaar af gamle Urner eller Amphoraer. Paa Dynd- vulkanen Boshie-Promysl’s jævnt bølgeformige Top fandt O. Schnei- der enkelte Steder Masser af Skaar og Rester af nogle Menneske- skeletter, som rimeligvis vare komne frem ved et heftigere Udbrud. Paa Vulkanens Top ser man Hundreder af Eruptionskegler af for- skjellig Størrelse og paa forskjellige Udviklingstrin; fra deres med graat Dynd fyldte Kratere opstige stødvis Blærer af Kulbrinte, og temmelig tyndt Dynd, blandet med ringe Mængder af mørk Nafta, strømmer ud over Randen. Der fattes dog ikke Beviser paa, at de sammenpressede Gasarter undertiden skaffe sig Luft i mægtige Udbrud; thi rundt omkring ser man størknede Dynd- strømme, som Regnvandet har udhulet i dybe Kløfter. Dyndvulkanerne ved Turbako (ved Cartagena i Columbia) ere bievne nøjere bekjendte ved Humboldt; der findes her 20—'30 smaa Kegler, næppe en Snes Fod høje og med smaa Aabninger i Top- pen, hvor fra der udstrømmer Kvælstofgas. Paa Nordspidsen af Øen Celebes ligge tvende Dyndvulkaner, som Wallace har besøgt. Paa et noget skraanende Jordsmon fandt han i en lav Fordybning en lille, flydende Dyndsø, pletvis blaa, rød og hvid, paa mange Steder stærkt kogende og udslyngende Blærer; rundt omkring i det størknede Ler fandtes smaa Kilder og Kratere, fulde af ko- gende Dynd. De dannede sig uafbrudt paa ny, idet der først kommer et lille Hul frem, hvor fra der opstiger Straaler af Skum og kogende Dynd, som størkner til smaa Kegler med et Krater i Midten. Jordbunden er paa en lille Strækning meget usikker, er tydelig nok flydende allerede i en ringe Dybde og giver efter for