Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Fastlands- og Kystklima. 609 Paavirkning er let at fatte. Vandet opvarmes kun langsomt, men taber derhos ogsaa kun langsomt sin Varme; det Omvendte er Til- fældet med Fastlandet; det opvarmes hurtig, men afkøles ogsaa lige saa hurtig. Havets Temperatur er derfor hele Aaret igjennem mere ensformig end Fastlandets. Naar ved Vintertide Fastlandet afkøles, er Havet en virkelig Arne for samme; det forøger Tempera- turen, navnlig i Kystlandskaberne, hvor det varmere Vands Paa- virkning gjør sig mest gjældende. Om Sommeren er derimod Lan- det betydelig varmere end Havet, og det sidste virker nu afkø- lende. Paa disse Momenter beror Forskjellen mellem F as ti and s- og Kystklima. Kysterne langs de større Have og de Øer, som beskylles af samme, have Kystklima, hvorimod Kontinenternes Indre udvise alle et Fastlandsklimas Ejendommeligheder. Man kan betragte Evropa som en stor Halvø, der fra Asien skydes langt frem mod Vest ud i det uhyre atlantiske Ocean. Man kan heraf forstaa, hvorledes man kan sige om vor hele Verdensdel, at den nyder et Kystklimas Fortrin; dette er i Virkeligheden Tilfældet, og Evropa er med Hensyn til Temperaturforholdene den mest be- gunstigede blandt alle Verdensdele. I Almindelighed har den nordlige Halvdel af Jorden lidt større Varme end den sydlige, men under højere Breddegrader er Aarsmiddelvarmen paa den sydlige Halvkugle lidt højere end i de tilsvarende Egne paa vor Halvkugle. Aars-Isothermernes Gang viser i al Almindelighed, at under de lavere Breddegrader er Landenes Overflade varmere end Havenes, medens Kontinenterne under højere Breddegrader ere koldere end Oceanet. 3. Lufttrykket og dets Forandringer. Luftens Tryk maales, som bekjendt, ved Barometret; tiltager dette Tryk, stiger Kviksølvet i Barometerrøret, aftager Trykket, falder Kviksølvet. Ved Havets Overflade er Lufttrykket omtrent 760 Millimeter, men aftager sammen med Luftens Tæthed med Høj- den. I en Højde af 18000 Fod er Lufttrykket omtrent kun halvt saa stort som ved Havets Bred, og en Iagttager har i denne Højde altsaa Halvdelen af Atmosfærens Vægt under sine Fødder. I en Højde af otte Mil er Lufttrykket saa ringe, at Barometret kun Klein. 39