Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fastlands- og Kystklima.
609
Paavirkning er let at fatte. Vandet opvarmes kun langsomt, men
taber derhos ogsaa kun langsomt sin Varme; det Omvendte er Til-
fældet med Fastlandet; det opvarmes hurtig, men afkøles ogsaa
lige saa hurtig. Havets Temperatur er derfor hele Aaret igjennem
mere ensformig end Fastlandets. Naar ved Vintertide Fastlandet
afkøles, er Havet en virkelig Arne for samme; det forøger Tempera-
turen, navnlig i Kystlandskaberne, hvor det varmere Vands Paa-
virkning gjør sig mest gjældende. Om Sommeren er derimod Lan-
det betydelig varmere end Havet, og det sidste virker nu afkø-
lende. Paa disse Momenter beror Forskjellen mellem F as ti and s-
og Kystklima. Kysterne langs de større Have og de Øer, som
beskylles af samme, have Kystklima, hvorimod Kontinenternes
Indre udvise alle et Fastlandsklimas Ejendommeligheder. Man
kan betragte Evropa som en stor Halvø, der fra Asien skydes langt
frem mod Vest ud i det uhyre atlantiske Ocean. Man kan heraf
forstaa, hvorledes man kan sige om vor hele Verdensdel, at den
nyder et Kystklimas Fortrin; dette er i Virkeligheden Tilfældet, og
Evropa er med Hensyn til Temperaturforholdene den mest be-
gunstigede blandt alle Verdensdele.
I Almindelighed har den nordlige Halvdel af Jorden lidt
større Varme end den sydlige, men under højere Breddegrader er
Aarsmiddelvarmen paa den sydlige Halvkugle lidt højere end i de
tilsvarende Egne paa vor Halvkugle. Aars-Isothermernes Gang viser
i al Almindelighed, at under de lavere Breddegrader er Landenes
Overflade varmere end Havenes, medens Kontinenterne under højere
Breddegrader ere koldere end Oceanet.
3. Lufttrykket og dets Forandringer.
Luftens Tryk maales, som bekjendt, ved Barometret; tiltager
dette Tryk, stiger Kviksølvet i Barometerrøret, aftager Trykket,
falder Kviksølvet. Ved Havets Overflade er Lufttrykket omtrent
760 Millimeter, men aftager sammen med Luftens Tæthed med Høj-
den. I en Højde af 18000 Fod er Lufttrykket omtrent kun halvt
saa stort som ved Havets Bred, og en Iagttager har i denne Højde
altsaa Halvdelen af Atmosfærens Vægt under sine Fødder. I en
Højde af otte Mil er Lufttrykket saa ringe, at Barometret kun
Klein. 39