Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

610 Lufttrykket og dets Forandringer. vilde staa én Millimeter højt; Luften er altsaa dér lige saa stærk fortyndet som i det saakaldte lufttomme Rum, vi kunne bringe til Veje med vore bedste Luftpumper. Man forstaar heraf let, at Lufttrykket maa være forskjelligt efter de enkelte Egnes respektive Højder, og kan saalecles omvendt bestemme et Punkts Højde over Havet, naar man kjender Barometerstanden sammesteds og derhos véd, hvor meget Lufttrykket mindskes f. Ex. paa hvert 100 Fod. Paa denne Maade er Barometret blevet et vigtigt Instrument til Høj demaalinger; uden barometriske Højdemaalinger vilde der saaledes endnu hvile et fuldstændigt Mørke over den vertikale Configuration af en stor Del af Evropa, og man kan heraf slutte, hvilken Betydning Barometret har for den fysiske Geografi. Allerede nogenlunde nøjagtige Iagttagelser vise, at Barometer- standen ikke er ganske uforanderlig, men (overalt paa Jorden) ud- viser Svingninger. Længere Tids Iagttagelser godtgjøre, at disse Svingninger følge en vis Regelmæssighed. Omtrent Kl. 4 om Morge- nen har Barometret gjennemsnitlig sin laveste Stand, derpaa be- gynder det langsomt at stige til henimod Kl. 972, synker nu igjen til Kl. 4 Eftermiddag, hvorpaa det atter begynder at stige, for Kl. 10 om Aftenen at naa sin højeste Stand og derpaa synke Nat- ten igjennem til Kl. 4 om Morgenen. Størrelsen af disse daglige Forandringer i Lufttrykket er hos os kun ubetydelig, beløber sig omtrent til T/2 Millimeter (J/5 Linje) og skjules derhos af de uregelmæssige Forandringer, hvis Variationer ere langt større. I Jordens varme Egne ere disse daglige periodiske Forandringer derimod langt betydeligere, naa t. Ex.- i Kalkutta over 3 Milli- meter, og indtræde med saadan Regelmæssighed, at man til Nød kan bestemme Tiden efter Barometerstanden. Forandringerne i Lufttrykket udvise dernæst ogsaa en aarlig Periode; i Almindelighed er Lufttrykket over Kontinenterne højest om Vinteren, lavest om Sommeren; paa Oceanerne ere de aarlige Forandringer mindre udprægede og uregelmæssigere. Man kan ogsaa fremstille Fordelingen af Lufttrykket over Jorden geografisk, idet man drager Linjer mellem alle Steder, der have samme Lufttryk. Disse Linjer kaldes Isobarer; men deres Løb er meget indviklet og for Tiden endnu ikke saa nøje gjennemforsket som Isothermerne.