Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

611 4. Luftens Bevægelser. — Almindelige Vindforhold. — Lokale Vinde. Luften strømmer fra det Sted, som har det større Lufttryk, der hen, hvor Lufttrykket er lavere, og saaledes opstaar Vinden. Jo større Forskjel der er paa tvende nærliggende Steders Luft- tryk, desto raskere bliver Luftstrømmen, desto stærkere blæser Vinden. Den korteste Linje mellem tvende hosliggende Isobarer angiver Retningen for Gradienten, det vil sige den største For- skjel i Lufttrykket; jo nærmere Isobarerne ligge hinanden, desto stærkere er Forskjellen i Lufttrykket, og desto større er Gradien- ten. Gradientens Størrelse angives ved det Antal Millimeter, der angiver Forskjellen i Lufttrykket mellem to Steder, som ligge i en Afstand af 15 geografiske Mil fra hinanden i en Linje, der er vinkelret paa Isobaren for det Sted, hvor Lufttrykket er -størst. Ved Gradientens Størrelse og Retning er Lufttrykkets Fordeling bestemt omkring et bestemt Punkt; har et Sted en stor Gradient, er dette et Tegn paa en stor Uro i Atmosfæren, og der hersker da paa dette Sted en mer eller mindre stærk Storm; er Gradien- ten derimod kun lille, er der kun en ringe Aarsag til Bevægelse i Luften tilstede, og Vejret er da stille. Den sagteste Vind, en Brise, kruser Havets Overflade og har en Hastighed af et Par Fod i Se- kundet eller en Fjerdingvej i Timen; en Hastighed paa 30 Fod i Sekundet sætter Træernes Grene i Bevægelse, 50 Fods Hastighed giver en stærk Blæst; 90 Fod i Sekundet er Stormens Fart, og 120 Fod giver den mest rasende Orkan. Solens Varme er Aarsagen til Vindene. Naar to Luft- lag nemlig ligge ved Siden af hinanden, og det ene opvarmes mere end det andet, udvider dette Luftlag sig og bliver lettere, medens det koldere trækker sig sammen. Som Følge heraf flyder Luften i de øvre Dele af Atmosfæren, fra det varme Luftlag hen over det kolde; herved dannes nu et større Lufttryk over paagjældende Sted, og altsaa maa det nærmest Jorden værende Luftlag flyde fra det koldere til det varmere Sted. En varm Sommerdag mærke vi ved Stranden en Sø brise, som imidlertid lægger sig ved Solnedgang; et Par Timer senere begynder en Landbrise, som tiltager i Styrke til Solens Opgang. Det faste Land opvarmes nemlig 39*