Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

612 Luftens Bevægelser. hurtigere, men afkøles ogsaa hurtigere end Havet; Fastlandets Varme meddeles til det Luftlag, som ligger over det; altsaa er dette Luftlag om Dagen varmere, men om Natten koldere end Luftlaget over Havet, og heraf opstaa de forskjellige Briser. Kyster- nes Form har i øvrigt en mærkelig Indflydelse paa Brisernes Frem- komst. Paa langt fremspringende Forbjærge er Landvinden svag, ved dybt indskaarne Bugter er omvendt Søvinden ringe. Paa de Forbjærge, som ligge ved Nordøst- og Sydøstkysten af Jamaica, hører Søbrisen saaledes til Sjældenhederne, hvorfor Sømændene tidligere nærede den overtroiske Mening, at den blev stoppet af Dæmoner, og Dampierre fortæller endog, at Expeditioner flere Gange have begivet sig til Kap Pedro for at bekæmpe de for- mentlige Dæmoner. Omvendt fandt Dampierre en ualmindelig stærk Landbrise ved Campechebugten, mellem Kap. St. Martin og Conducado. De bekjendte Passatvinde opstaa paa en lignende Maade. I Nærheden af Æqyator er Jorden, altsaa ogsaa Luften, stærkere opvarmet end nærmere ved Polerne. I de øvre Dele af Luft- kredsen maa der altsaa findes en Luftstrøm, som bevæger sig mod de koldere Egne, nord og syd for Æqvator; herved mindskes alt- saa Trykket over det varme Bælte, medens det stiger over de for- holdsvis koldere Egne paa begge Sider af Jordens varmeste Strøg. Denne Formindskelse fremkalder atter en Bevægelse i de nedre Luftlag hen mod Æqvatorbæltet, og der opstaar saaledes en stadig Bevægelse af Luften, en Bortflyden for oven, en Tilførsel for neden, og en opadgaaende Luftstrøm i Æqvatorialegnene. Ved begge Vendekredsene blæser baade over Atlanterhavet og over det store Ocean en jævn og kraftig Vind, Passatvinden, som netop er de mod Æqvator søgende kolde Luftmasser. Mellem Passatvindene paa den nordlige og sydlige Halvkugle ligger et Bælte, Calmernes eller det vindstille Bælte, hvor voldsomme Storme med Sky- brud, Lynild og Torden (Tornados) afvexle med Vindstille. Det er her, de varme Luftmasser stige til Vejrs. Calmernes Bælte har ingen fast Beliggenhed paa Jordens Overflade, men følger Solens aarlige Løb og forskyder sig altsaa mod Nord og mod Syd. Naar Solen under sit aarlige Løb vender sig fra Æqvator mod Nord, rykke Calmerne ligeledes noget op mod Nord; omvendt i vor Vintertid, naar Solen gaar syd for