Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

•Passatvinden. 613 Æqvator, rykker Calmernes Bælte noget mod Syd. I det atlantiske Ocean ligger Calmernes Bælte dog ikke paa begge Sider af Æqva- tor, men nord for samme, mellem 8° og 3° nordl. Bredde; selv ved Vintertid blive Calmerne stadig noget nord for Æqvator. Grunden hertil maa søges i Fastlandenes Beliggenhed, særlig i det vidtstrakte Nordafrika. I det store Ocean, hvor man i vid Ud- strækning kun støder, paa Smaaøer, ligger Calmernes Bælte mere paa begge Sider af Æqvator. Den i Højden, mod Polen bortstrømmende Luft kaldes Anti- passaten. I Æqvatorialegnene ligger Antipassaten ualmindelig højt, thi de højeste Toppe af Andeskjæden naa ikke op i samme; nordligere og sydligere sænker den sig efterhaanden mere og mere ned til Jordens Overflade, strejfer t. Ex. paa Øen Teneriffa Top- pen af det 11800 Fod høje Pico de Teyde. Et synligt Bevis paa Antipassatens Existens fik man den 20de Januar 1835 ved Conse- guinas frygtelige Udbrud, idet Vulkanen slyngede sine Askemasser saa højt, at de naaede den øvre Passat og bleve førte fra Mellem- amerika helt over til Jamaica. Passatvindene ere ikke ligefremme Norden- og Søndenvinde, men have en sydvestlig Retning paa den no,rdlige Halvkugle, en nordvestlig Retning paa den sydlige. Aarsagen hertil er Jordens Drejning om sin Axe fra Vest til Øst; Egnene under Æqva- tor dreje sig hurtigere end de nordligere og sydligere beliggende, hvorimod Vindene beholde den Fart, de engang have faaet; de mod Æqvator søgende Vinde komme saaledes efterhaanden hen over Egne, der have en større og større Fart end. de selv, de kunne ikke følge med, skifte lidt efter lidt tilsyneladende Retning og blive mere og mere østlige, paa den nordlige Halvkugle nord- østlige, paa den sydlige Halvkugle sydøstlige*). Hvis Jorden var helt dækket med Vand, vilde Passatvindene overalt optræde med samme Regelmæssighed; men Jordens Over- flade bestaar af Vand og Land, og Erfaringen har godtgjort, at Passaterne kun blæse regelmæssig over de mægtige Oceaner, hvor- imod Landmasser øve en mærkelig Indvirkning paa deres Optræden. Under visse Omstændigheder kunne de store Fastlandsmasser fuld- *) Se nærmere de oven for S. 167—68 udviklede Regler om Havstrøm- ningerne.