Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Samum.
617
Vi maa endnu kaste et kort Blik paa nogle lokale Vinde,
der spille en fremtrædende Rolle ved særlige Ejendommeligheder
som Hede, Tørhed, Elektricitet. Meget omtalte ere de varme
Vinde i Ørknerne, særlig i Sahara. Den varme Ørkenvind kommer
i Nedreægypten fra Sydvest, i Senegambien og paa Guldkysten fra
Nordøst. Tyrkerne kalde den Samuel, hos os er den bekjendt som
Samum, i Ægypten hedder den Chamsin, hvad der paa Koptisk
betyder halvtreds, fordi den især blæser i de 50 Dage efter Jævn-
døgn; i Senegambien endelig kalder man Ørkenvinden Harmattan.
Ældre Rejsende have meget overdrevet denne Vinds Virkninger; den
Mening, at den virker dødelig, er aldeles fejlagtig; dens sande
Egenskaber ere blot stor Tørhed og ualmindelig høj Temperatur.
I Ægypten indfinder Chamsin sig allerede i Marts, men optræder
først med Heftighed i Maj. Himlen, som. ellers er blaa, mørknes
nu og bliver graa. Solen taber sin Glans, Luften er opfyldt med
fint Støv, der trænger ind overalt. Selv i Nildeltaet, altsaa i
umiddelbar Nærhed af Middelhavets kølende Vande, stiger Tempera-
turen under den glødende Vinds Paavirkning undertiden pludselig
hele 20 0 R., medens samtidig Luftens Fugtighedsgrad formindskes
med 12—15 Procent. Burckharclt saae engang i Esneh Thermo-
metret stige til 40 0 i Skyggen, medens Ørkenvinden rasede. Samum
blæser i Regelen stødvis; efter Arabernes Udsagn springer og galo-
perer den og danner Fordybninger i Sandet. Luften, der stiger
op i skraa Retning, fejer Sandet bort og løfter det i Vejret, for
senere atter at lade det styrte ned som en Hagl af Sand. Den
Fortælling, at Karavanerne maa gjøre Holdt under Samums Raseri,
at Kamelerne bore Snuden ned i Sandet og Menneskene kaste sig
ned for at undgaa Døden, er overdreven. Saa længe Karavanen
endnu ser Solen eller skimter et Vartegn i Horizonten, afbryder
den ikke sin Gang, tvært imod nøde Kamelernes Tørst og de ud-
tørrede Vandsække de Rejsende til at haste saa hurtig som muligt
til den nærmeste Brønd, der let kan udtørres af Samumen, som
blæser to, tre Dage i Træk. Efter Burckliardts Fortælling er
Atmosfæren, medens Samumen raser, i en glødende Tilstand, Stø-
vet og Sandet hvirvles højt op i Luften, der antager et rødligt,
blaaligt eller gulligt Skjær alt efter det Jordsmon, hvor fra Støvet
stiger op; den gule Farve er dog mest fremherskende, og man kan
danne sig et omtrentligt Billede af Luftens Udseende, naar man