Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Samum. 617 Vi maa endnu kaste et kort Blik paa nogle lokale Vinde, der spille en fremtrædende Rolle ved særlige Ejendommeligheder som Hede, Tørhed, Elektricitet. Meget omtalte ere de varme Vinde i Ørknerne, særlig i Sahara. Den varme Ørkenvind kommer i Nedreægypten fra Sydvest, i Senegambien og paa Guldkysten fra Nordøst. Tyrkerne kalde den Samuel, hos os er den bekjendt som Samum, i Ægypten hedder den Chamsin, hvad der paa Koptisk betyder halvtreds, fordi den især blæser i de 50 Dage efter Jævn- døgn; i Senegambien endelig kalder man Ørkenvinden Harmattan. Ældre Rejsende have meget overdrevet denne Vinds Virkninger; den Mening, at den virker dødelig, er aldeles fejlagtig; dens sande Egenskaber ere blot stor Tørhed og ualmindelig høj Temperatur. I Ægypten indfinder Chamsin sig allerede i Marts, men optræder først med Heftighed i Maj. Himlen, som. ellers er blaa, mørknes nu og bliver graa. Solen taber sin Glans, Luften er opfyldt med fint Støv, der trænger ind overalt. Selv i Nildeltaet, altsaa i umiddelbar Nærhed af Middelhavets kølende Vande, stiger Tempera- turen under den glødende Vinds Paavirkning undertiden pludselig hele 20 0 R., medens samtidig Luftens Fugtighedsgrad formindskes med 12—15 Procent. Burckharclt saae engang i Esneh Thermo- metret stige til 40 0 i Skyggen, medens Ørkenvinden rasede. Samum blæser i Regelen stødvis; efter Arabernes Udsagn springer og galo- perer den og danner Fordybninger i Sandet. Luften, der stiger op i skraa Retning, fejer Sandet bort og løfter det i Vejret, for senere atter at lade det styrte ned som en Hagl af Sand. Den Fortælling, at Karavanerne maa gjøre Holdt under Samums Raseri, at Kamelerne bore Snuden ned i Sandet og Menneskene kaste sig ned for at undgaa Døden, er overdreven. Saa længe Karavanen endnu ser Solen eller skimter et Vartegn i Horizonten, afbryder den ikke sin Gang, tvært imod nøde Kamelernes Tørst og de ud- tørrede Vandsække de Rejsende til at haste saa hurtig som muligt til den nærmeste Brønd, der let kan udtørres af Samumen, som blæser to, tre Dage i Træk. Efter Burckliardts Fortælling er Atmosfæren, medens Samumen raser, i en glødende Tilstand, Stø- vet og Sandet hvirvles højt op i Luften, der antager et rødligt, blaaligt eller gulligt Skjær alt efter det Jordsmon, hvor fra Støvet stiger op; den gule Farve er dog mest fremherskende, og man kan danne sig et omtrentligt Billede af Luftens Udseende, naar man