Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

620 Luftens Bevægelser. overtrukken Himmel, ja endogsaa med Sne- og Regnbyger, men Vejret bliver snart opklarende. Den grønlandske Føn roaa for- klares paa en lignende Maade som den schweiziske. Det er fug- tige Vinde, som fra Atlanterhavet tvinges op over det grønlandske Højland og derpaa som tørre, varme Vinde atter sænke sig ned over Vestkysten. Denne fuldstændig fyldestgjørende Forklaring er given af Hoffmeyer, Bestyreren af det danske meteorologiske Institut, og hans Forklarings Rigtighed er godtgjort ved den Føn, som i November—December 1875 blæste over hele den danske Del af Vestgrønland. Der hvilede ved den Tid et meget lavt Barometer- Minimum over Davisstrædet, medens samtidig Barometerstanden var usædvanlig høj over Island; i Følge Buijs-Ballots Lov maatte denne Fordeling af Lufttrykket netop drive sydøstlige fra Atlanter- havet kommende, altsaa fugtige Vinde ind over Grønlands Østkyst, og den store Forskjel mellem Lufttrykkets Maximum og Minimum maatte give disse Vinde en stormende Karakter. I det sydlige Evropa blæse undertiden nordlige, kolde og tørre Vinde, der frembringe en i Forhold til disse Egnes sydlige Be- liggenhed forholdsvis lav Varmegrad. De fremkomme ved et højt Lufttryk i Nord over Kontinentet og et lavt over Middelhavet. Af saadanne Vinde ere Boraen og Mistralen de mest bekjendte. Boraen styrter sig fra de juliske Alper ud over det adriatiske Hav som en kold, stormende Vind. Mistralen er en ofte temmelig lang- varig Vind, der ved Vinter- og Foraarstide styrter ned over Rhone- Saonedalen og ud over Lionerbugten. Bjærgkjædernes Retning be- virker i dette Tilfælde, at Vindretningen afviger noget fra Buijs- Ballots Lov. 5. Fugtighedsforholdene i Luftkredsen. Atmosfæren indeholder altid Vand under Form af usynlige Vanddampe og i meget foranderlig Mængde. Disse Vanddampe tilføres Luftkredsen ved en uafbrudt Fordampning af Jordens Vand- masser. Vandet fordamper ved enhvei' Temperaturgrad; men For- dampningens Hastighed voxer med Varmen og er derhos afhængig af den Mængde Vanddampe, som allerede er for Haanden. For hver Temperaturgrad kan Luften kun optage en bestemt Mængde