Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fønen.
619
ryggen; under denne nedadgaaende Bevægelse udøver den oven for
liggende Luft et Tryk paa den Luftmasse, der daler; der bliver
altsaa udført et Arbejde imod Luften, og dennes Varmegrad vil
da stige. Var nu Luften fuldkommen tør, vilde det udførte og det
modtagne Arbejde hæve hinanden, og Luften vilde da opvarmes
lige saa meget under sin nedadgaaende Bevægelse, som den blev
afkølet under sin opadgaaende. Den Vind, som Fønen skylder sin
Oprindelse, er imidlertid, som vi have hørt, altid fugtig og ledsaget
af Nedbør paa Alpernes Sydskraaning; under den opadgaaende
Bevægelse frembringer Afkølingen derhos en stadig Fortætning af
Vanddampene, og da der herved frigjøres Varme, vil Luften ikke
blive afkølet saa stærkt, som Beregningen giver, men kun omtrent
ll20 for hver 300 Fod, den stiger. Naar Luften har naaet Bjærg-
ryggen, er den altsaa absolut tørrere, eud da den begyndte at
stige. Begynder den nu at dale, vil Opvarmingen hindre en
yderligere Fortætning af dens Vanddampe, og dens Temperatur vil
da fjærne sig mere og mere fra Dugpunktet, den vil under Ned-
stigningen opvarmes 1° for hver 300 Fod, clen falder. Det vil af
denne Forklaring let fremgaa, at jo højere Bjærge, den stiger over,
desto højere vil ogsaa dens Varmegrad blive, naar den træffer Dal-
bunden. Det er da ogsaa kun i Østschweiz, at Fønen er saa tør,'
at den bringer Sneen paa Bjærgene til at fordampe, hvorfor den
lier kaldes „den store Snesmelter“; i det vestlige Schweiz er den
fugtig og begraver undertiden Passerne i Sne.
Paa Vestsiden af Grønland blæser undertiden en Sydøstvind,
som, skjønt den nærmest kommer ned fra Øens evig sneklædte
Indrg, der gjennemsnitvis hæver sig til 6000 Fods Højde, desuagtet
kan bringe' Temperaturen, selv i Nordgrønland og midt i Vinteren,
til at stige fra mange Graders Kulde til Frysepunktet og derover.
Saaledes bragte i Jakobshavn (69° n. Br.) denne grønlandske
Føn i Februar 1871 Thermometret til at stige fra -4- 20° R. til 1°
Varme. I Sydøstgrønland kan i December Maaned Temperaturen
under en Sydøststorm endogsaa naa op til 12° Varme, en Tem-
peratur, som vi over Atlanterhavet i denne Maaned først træffer
ved Azorerne. Fønen optræder i Grønland med den samme Tørhed
og Voldsomhed som i Schweiz; Sneen fordamper, uden at der
viser sig rindende Vand. Stormen begynder først paa Bjærgtoppene,
hvor Sneen hvirvles højt i Vejret; stundom begynder den med