Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Fønen. 619 ryggen; under denne nedadgaaende Bevægelse udøver den oven for liggende Luft et Tryk paa den Luftmasse, der daler; der bliver altsaa udført et Arbejde imod Luften, og dennes Varmegrad vil da stige. Var nu Luften fuldkommen tør, vilde det udførte og det modtagne Arbejde hæve hinanden, og Luften vilde da opvarmes lige saa meget under sin nedadgaaende Bevægelse, som den blev afkølet under sin opadgaaende. Den Vind, som Fønen skylder sin Oprindelse, er imidlertid, som vi have hørt, altid fugtig og ledsaget af Nedbør paa Alpernes Sydskraaning; under den opadgaaende Bevægelse frembringer Afkølingen derhos en stadig Fortætning af Vanddampene, og da der herved frigjøres Varme, vil Luften ikke blive afkølet saa stærkt, som Beregningen giver, men kun omtrent ll20 for hver 300 Fod, den stiger. Naar Luften har naaet Bjærg- ryggen, er den altsaa absolut tørrere, eud da den begyndte at stige. Begynder den nu at dale, vil Opvarmingen hindre en yderligere Fortætning af dens Vanddampe, og dens Temperatur vil da fjærne sig mere og mere fra Dugpunktet, den vil under Ned- stigningen opvarmes 1° for hver 300 Fod, clen falder. Det vil af denne Forklaring let fremgaa, at jo højere Bjærge, den stiger over, desto højere vil ogsaa dens Varmegrad blive, naar den træffer Dal- bunden. Det er da ogsaa kun i Østschweiz, at Fønen er saa tør,' at den bringer Sneen paa Bjærgene til at fordampe, hvorfor den lier kaldes „den store Snesmelter“; i det vestlige Schweiz er den fugtig og begraver undertiden Passerne i Sne. Paa Vestsiden af Grønland blæser undertiden en Sydøstvind, som, skjønt den nærmest kommer ned fra Øens evig sneklædte Indrg, der gjennemsnitvis hæver sig til 6000 Fods Højde, desuagtet kan bringe' Temperaturen, selv i Nordgrønland og midt i Vinteren, til at stige fra mange Graders Kulde til Frysepunktet og derover. Saaledes bragte i Jakobshavn (69° n. Br.) denne grønlandske Føn i Februar 1871 Thermometret til at stige fra -4- 20° R. til 1° Varme. I Sydøstgrønland kan i December Maaned Temperaturen under en Sydøststorm endogsaa naa op til 12° Varme, en Tem- peratur, som vi over Atlanterhavet i denne Maaned først træffer ved Azorerne. Fønen optræder i Grønland med den samme Tørhed og Voldsomhed som i Schweiz; Sneen fordamper, uden at der viser sig rindende Vand. Stormen begynder først paa Bjærgtoppene, hvor Sneen hvirvles højt i Vejret; stundom begynder den med