Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
622 Nedbøren. ved den absolute Fugtighed), og den Mængde, Luften vilde kunne indeholde, hvis den var mættet med Vanddamp. Luftens absolute Fugtighed er langt større om Sommeren end om Vinteren; men paa Grund af den højere Temperatur er Luften i Regelen langt fjærnere fra Mætningspunktet end om Vinteren, med andre Ord, i den varme Aarstid er den relative Fugtighed ringere end i den kolde. 6. Nedbøren. Afkøles Atmosfæren, maa dens relative Fugtighed stige, og ved en fortsat Afkøling maa sluttelig det Tidspunkt indtræde, da Luften i Forhold til sin ringere Varmegrad er mættet mecl Fugtighed. Et yderligere Fald i Temperaturen maa nu nødvendigvis medføre en Udskilning af den Vanddamp, som er tilstede ud over Mætnings- punktet. Vanddampene maa gaa over fra den usynlige Luftform og forvandles til mikroskopisk smaa Vandblærer, til Dug, Taage og Regn. Er Temperaturen i et Luftlag sunken saa dybt, at der viser sig de første Spor til et fugtigt Nedslag paa de Gjenstaude, som findes i samme, siger man, at Luftlaget er afkølet til Dug- punktet. Vi have alt berørt Jordens Afkøling ved den natlige Udstraa- ling; ved denne Udstraaling fortættes Dampene i det Luftlag, der kommer i Berøring med Jorden, og de fortættede Dampe afsætte sig paa Græs og Blade som Dug. Udtrykket „Duggen falder* er saalecles urigtigt og hidrører fra den ældre, fejlagtige Anskuelse, at Dugdraaberne dannedes i Luften, hvor fra de som en Regn faldt ned over Jorden; i Virkeligheden forholder det sig saalecles, at den kolde Jord fortætter Dampene i de varmere Luftlag, der berøre den. Det er kun i stille og klart Vejr, at Jorden om Natten af- køles under Luftens Varmegrad, og det er ogsaa kun i dette Til- fælde, at der danner sig Dug. Naar derfor Vejret i Løbet af Natten slaar om fra at være stille og klart til at blive blæsende og mørkt, hører ikke alene Dugclannelsen op, men den alt dannede Dug forsvinder endogsaa. Rimfrost er ikke andet end frossen. Dug, der dannes, naar Dugpunktet ligger under Frysepunktet.