Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Taage og Skyer.
623
Fortættes Vanddampene i selve Luften, dannes der Taage.
Taagen danner sig i de lavere Luftlag, hvis Vanddampe udskilles
som smaa, fine Vandblærer. Aarsagen til Taagen er den samme
som til enhver anden Fortætning af Vanddampe, nemlig en Afkøling.
Saaledes dannes der næsten altid Taage, naar Vejret fra en længere
Tids vedholdende Frost gaar over til Tø, navnlig naar de varme
Vinde komme fra Havet. Ogsaa hvor fugtige Vinde blæse hen over
en stærkere afkølet Havflade, fremkommer der sædvanligvis Taage;
dette er saaledes Tilfældet ved New-Foundland, naar de varme
sydlige Vinde blæse hen over den kolde Ishavsstrøm, der løber
langs med Øens Kyster. Naar omvendt Havet eller andre Vand-
flader ere varmere end den Luft, der blæser hen over dem, frem-
kommer der ogsaa Taage. Luften er da i dette Tilfælde ikke
tilstrækkelig varm til at optage den Mængde Vanddampe,, der
udsendes af det varme Vand, og disse udskilles derfor i Form af
Taage. Saadanne Taager iagttage vi ofte, navnlig i stille Vejr efter
en varm Dag, over Søer, Moser og. Enge; de vedblive da at holde
sig til om Morgenen og forsvinde først, naar Solen liar faaet Luften
opvarmet saa stærkt, at den atter under Form af Damp kan op-
tage det Vand, disse Taager indeholde. Til Taager, der dannes
paa denne Maade, høre ogsaa de, der fremkomme over en varm
Vandflade,, naar Vinden slaar over fra en varm til en kold Vind.
Paa denne Maade dannes den under Navnet Havgusen bekjendte
Taage ved den jyske Vestkyst. Naar Vinden fører denne Taage
ind over det af Solen opvarmede Land, opløser den sig og optages
af Luften som Damp.
Skyer ere ikke andet end Taage, der danner sig i de højere
Luftlag. I Regelen er Luften nærmest Jorden ikke mættet med
Vanddampe; men idet disse stige op i Atmosfærens højere Lag,
træffe de paa Grund af Temperaturens Aftagen med Højden snart
et Luftlag, hvis Varmegrad netop er det til Dampmængden svarende
Dugpunkt; de. fortættes da til de smaa Vandblærer, der danne
Skyerne. Paa denne Maade gaar Skydannelsen imidlertid alene for
sig i klart og roligt Vejr; men kun i sjældne Tilfælde er Luften,
tilnærmelsesvis rolig. Vinde af ulige Varmegrad blande sig ofte
med hinanden, og da tvende Luftmasser, der ere mættede med
Vanddampe og af ulige Varmegrad, ikke, naar de blande sig med
hinanden, kunne indeholde den samme Mængde Vanddampe som