Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Taage og Skyer. 623 Fortættes Vanddampene i selve Luften, dannes der Taage. Taagen danner sig i de lavere Luftlag, hvis Vanddampe udskilles som smaa, fine Vandblærer. Aarsagen til Taagen er den samme som til enhver anden Fortætning af Vanddampe, nemlig en Afkøling. Saaledes dannes der næsten altid Taage, naar Vejret fra en længere Tids vedholdende Frost gaar over til Tø, navnlig naar de varme Vinde komme fra Havet. Ogsaa hvor fugtige Vinde blæse hen over en stærkere afkølet Havflade, fremkommer der sædvanligvis Taage; dette er saaledes Tilfældet ved New-Foundland, naar de varme sydlige Vinde blæse hen over den kolde Ishavsstrøm, der løber langs med Øens Kyster. Naar omvendt Havet eller andre Vand- flader ere varmere end den Luft, der blæser hen over dem, frem- kommer der ogsaa Taage. Luften er da i dette Tilfælde ikke tilstrækkelig varm til at optage den Mængde Vanddampe,, der udsendes af det varme Vand, og disse udskilles derfor i Form af Taage. Saadanne Taager iagttage vi ofte, navnlig i stille Vejr efter en varm Dag, over Søer, Moser og. Enge; de vedblive da at holde sig til om Morgenen og forsvinde først, naar Solen liar faaet Luften opvarmet saa stærkt, at den atter under Form af Damp kan op- tage det Vand, disse Taager indeholde. Til Taager, der dannes paa denne Maade, høre ogsaa de, der fremkomme over en varm Vandflade,, naar Vinden slaar over fra en varm til en kold Vind. Paa denne Maade dannes den under Navnet Havgusen bekjendte Taage ved den jyske Vestkyst. Naar Vinden fører denne Taage ind over det af Solen opvarmede Land, opløser den sig og optages af Luften som Damp. Skyer ere ikke andet end Taage, der danner sig i de højere Luftlag. I Regelen er Luften nærmest Jorden ikke mættet med Vanddampe; men idet disse stige op i Atmosfærens højere Lag, træffe de paa Grund af Temperaturens Aftagen med Højden snart et Luftlag, hvis Varmegrad netop er det til Dampmængden svarende Dugpunkt; de. fortættes da til de smaa Vandblærer, der danne Skyerne. Paa denne Maade gaar Skydannelsen imidlertid alene for sig i klart og roligt Vejr; men kun i sjældne Tilfælde er Luften, tilnærmelsesvis rolig. Vinde af ulige Varmegrad blande sig ofte med hinanden, og da tvende Luftmasser, der ere mættede med Vanddampe og af ulige Varmegrad, ikke, naar de blande sig med hinanden, kunne indeholde den samme Mængde Vanddampe som