Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

624 Nedbøren. før Blandingen, udskilles en Del af denne under Form af Skyer. Naar en tør og kold Vind begynder at blæse og fortrænge en fugtig og varm, sker det sædvanligvis paa den Maacle, at den trænger sig ind under den fugtige Vinel og trykker den op til de højere Lag af Luftkredsen. Der indtræder saaledes en hurtig og stærk Fortætning af Dampene, og der danner sig mørke Skyer, som ofte nedsende heftige Regnskyl. De smaa Vandblærer, hvoraf Skyerne bestaa, ere i og for sig mere vægtfyldige end den Luft, hvori de svæve, og var Luften fuldkommen rolig, maatte de derfor nødvendigvis falde ned mod Jorden, om end dette Fald paa Grund af Vandblærens store Over- flade i Forhold til dens Vægt kun kunde ske overordentlig lang- somt; men denne nedadgaaende Bevægelse kan ikke vedblive længere, Fig. 169. Iskrystal. (Naturlig Størrelse). end til Vandblærerne naa et Luftlag, der ikke er afkølet til sit Dugpunkt; de ville da her- atter fordampe, og Skyen for- svinde. Er Luften, som det sædvanligvis er Til- fældet, ikke rolig: hindre derhos Luftstrømmene Skyernes Fald og fremme deres Opløsning. Ofte ser man et Skydække, der om Morgenen strækker sig over hele Himlen, forsvinde ved Middagstiden. Dette skyldes den opadgaaende Bevægelse af Varmen, der opløser de dannede Taage- masser. En Klaring ved Middagstiden er derfor Tegn paa, at vi kunne vente godt Vejr, da Varmen er stærk nok til at hindre Sky- dannelser af de fra Jorden opstigende Dampe. Tiltager derimod Skylaget til henimod Middagstiden, og begynder det at regne paa den varmeste Tid af Dagen, vil Vejret rimeligvis ikke klare op for det første. Er Temperaturen i en Sky, fra hvilken Nedbøren falder, under Frysepunktet, sker Nedbøren under Form af Sne eller Hagl. Sneen bestaar af smaa Iskrystaller, der paa mangfoldige Maader kunne være forbundne med hinanden. De smukkeste Former dannes