Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Hagl. 625 i stille Vejr, naar Luften kun er lidt over Frysepunktet og nær sit Mætningspunkt. Vanddampene udskilles da paa de enkelte Snefnug som fine Isnaale, der ordne sig i regelmæssige Figurer. Ved en høj Kuldegrad ere Fnuggene derimod smaa og meget usammenhængende i deres Bygning; i Polarlandenes Vinter falder Sneen som en fin Støv. Hagl ere Isstykker, der falde ned fra Skyerne. De enkelte Haglkorns Form kan være meget forskjellig. I Regelen ere de af- rundede, undertiden kantede; skærer man dem itu, vise de sig at bestaa af vexlende Lag af gjennemsigtig og uigjennemsigtig Is. Deres Størrelse kan være meget forskjellig; man har Beretninger om Haglkorn af Størrelse som Strudseæg og paa flere Punds Vægt; i Mellem- og Sydevropa ere de almindelige Hagl saa store Fig. 170. Hagl. (Naturlig Størrelse). som Nødder, i de nordlige Dele af Evropa sædvanligvis langt mindre. De Skyer, fra hvilke Haglene falde, udmærke sig ved deres ejendommelige mørke og i Almindelighed skarpt begræn- sede Udseende; fra et sammenhængende Skylag, der dækker hele Himlen, falder der næsten aldrig Hagl. Et Haglvejr er i Regelen ledsaget af Tordenvejr; det er aldrig, som en Regn, af lang Varighed; et Haglvejr, der vedvarer et Kvarter, hører til Sjælden- hederne. Forklaringen af Haglenes Dannelse henstaar endnu som en uløst Gaade; man antager i Almindelighed, at Haglkornene dannes ved en stærk Afkøling indtil under Frysepunktet af de Vanddraaber, der udskilles af Skyen, og at disse Draaber da ved en eller anden stærk Bevægelse blive forvandlede til smaa Isstykker, paa hvilke der fortættes en Mængde Vanddampe, der paa Grund Klein. 40