Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
626
Nedbøren.
af Kulden udskilles som Is. Saa meget synes at staa fast, at
Luften i en Haglsky er i en stærk hvirvlende Bevægelse, og man
vil da heraf kunne forstaa, at Haglkornene ved at kastes hid og
did kunne fortætte en saadan Mængde Damp, at de enkelte Hagl-
kjærner blive omgivne af en mer eller mindre tyk Isskorpe.
Da Skyerne paavirkes af Luftens Fugtighedsgrad, af Vindens
Styrke og af Temperaturen i de Luftlag, i hvilke de svæve, kort
sagt af alle de Elementer, hvoraf Vejrliget afhænger, afspejler
Luftens Tilstand sig mer eller mindre i deres Udseende, og de af-
give derfor et vigtigt Middel til Forudbestemmelsen af Vejrliget.
Udseendet af Skyerne er højst forskjelligt efter deres Tæthed,
Højde og Belysning. Dog lade de sig inddele i visse Hovedformer,
mellem hvilke der gives en Mængde Mellemformer.
Fjerskyen eller Cirrus kaldes den fine, hvide Sky, der har
Udseende af Fjer eller af et fint Net af ulige Tæthed. Af alle
Fig. 171. Fjerskyen (Cirrus).
Skyer have Fjerskyerne
den 'største Højde; de
svæve over de største
Bjærgtinder, og Gay
Lussac saae dem paa
sin Ballonfart i 22,000
Fods Højde endnu lige
saa ubestemt højt over
sig som nede paa Jor-
dens Overflade; de kunne
derfor kun bestaa af fine
Isnaale. Deres Udseende
er af Betydning med Hensyn til Bestemmelsen af de øvre Luft-
strømmes Retning og Karakter, og de kunne derfor ofte give os
Oplysninger om Vejrforandringer. Smaa Grupper af fine og spredte
Fjerskyer ere saaledes et Tegn paa Ro i de øvre Luftlag, og vi
kunne i dette Tilfælde vente, at det gode Vejrlig vil vedvare i
nogen Tid. Vandrette Lag af disse Skyer, der forøges i Tæthed
og synke nedad, hvad der fremgaar af deres forandrede Farve,
som fra skinnende hvid gaar over i det Graa, er et temmelig sik-
kert Tegn paa indtrædende Regnvejr. Ere Fjerskyerne ordnede i
lange, parallele Baand i ‘den Retning, i hvilken en svag Vind blæser,,
vil denne Vind sandsynligvis tiltage i Styrke og bibeholde samme