Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
626 Nedbøren. af Kulden udskilles som Is. Saa meget synes at staa fast, at Luften i en Haglsky er i en stærk hvirvlende Bevægelse, og man vil da heraf kunne forstaa, at Haglkornene ved at kastes hid og did kunne fortætte en saadan Mængde Damp, at de enkelte Hagl- kjærner blive omgivne af en mer eller mindre tyk Isskorpe. Da Skyerne paavirkes af Luftens Fugtighedsgrad, af Vindens Styrke og af Temperaturen i de Luftlag, i hvilke de svæve, kort sagt af alle de Elementer, hvoraf Vejrliget afhænger, afspejler Luftens Tilstand sig mer eller mindre i deres Udseende, og de af- give derfor et vigtigt Middel til Forudbestemmelsen af Vejrliget. Udseendet af Skyerne er højst forskjelligt efter deres Tæthed, Højde og Belysning. Dog lade de sig inddele i visse Hovedformer, mellem hvilke der gives en Mængde Mellemformer. Fjerskyen eller Cirrus kaldes den fine, hvide Sky, der har Udseende af Fjer eller af et fint Net af ulige Tæthed. Af alle Fig. 171. Fjerskyen (Cirrus). Skyer have Fjerskyerne den 'største Højde; de svæve over de største Bjærgtinder, og Gay Lussac saae dem paa sin Ballonfart i 22,000 Fods Højde endnu lige saa ubestemt højt over sig som nede paa Jor- dens Overflade; de kunne derfor kun bestaa af fine Isnaale. Deres Udseende er af Betydning med Hensyn til Bestemmelsen af de øvre Luft- strømmes Retning og Karakter, og de kunne derfor ofte give os Oplysninger om Vejrforandringer. Smaa Grupper af fine og spredte Fjerskyer ere saaledes et Tegn paa Ro i de øvre Luftlag, og vi kunne i dette Tilfælde vente, at det gode Vejrlig vil vedvare i nogen Tid. Vandrette Lag af disse Skyer, der forøges i Tæthed og synke nedad, hvad der fremgaar af deres forandrede Farve, som fra skinnende hvid gaar over i det Graa, er et temmelig sik- kert Tegn paa indtrædende Regnvejr. Ere Fjerskyerne ordnede i lange, parallele Baand i ‘den Retning, i hvilken en svag Vind blæser,, vil denne Vind sandsynligvis tiltage i Styrke og bibeholde samme