Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63^) Nedbøren.
ogsaa kun den nordlige Kyst vandet af Nordvest-Monsunen; her
knejse derfor ogsaa skyggefulde Skove, Platanen og Kokospalmerne
trives fortræffelig; men hinsides Torresstrædet er Plantevæxten atter
kun tarvelig, fordi Regnen mangler. Indiens betydelige Regn-
mængde og deraf følgende Frugtbarhed er ligeledes betinget af
Landets Bygning og Bjærgmassernes Fordeling. Sydvest-Monsunen,
der er fuldstændig mættet med Dampene fra det varme indiske
Ocean, preller i Syd mod Ghatesbj ærgene og udtømmer under sin
Retning mod Nord sin Fugtighed i en vældig Nedbør, medens
Dekhans Højslette kun har en middelmaadig Regn. Paa samme
Maade udtømme de fra den bengalske Bugt kommende Vinde deres
Fugtighed i saa umaadelige Regnskyl, at selv de tropiske Egne
her staa tilbage. I Cherrapoonjee, der ligger omtrent 4000 Fod
over Havet, er den aarlige Regnmængde 543 danske Tommer og
overgaas kun af Kharia-hill i Ghatesbjærgene, hvor Regnmængden
endog naar 583 Tommer. For at give en Forestilling om Mægtig-
heden af de tropiske Regnskyl i disse' Egne ville vi anføre, at der
i Cherrapoonjee i Juni 1851 faldt ikke mindre end 3738mm Regn,
hvilket giver en daglig Regnhøjde af 43/< Tomme. I de højere
Egne af Himalaja og paa den modsatte Side af Bjærgene, i Tibet,
aftager derimod Regnmængden, hurtig.
I de tempererede Bælter er Regnmængden langt lavere end
i Troperne, og Fordelingen af Regnmængden er langt mere regel-
mæssig; dog er Regnen ikke ganske ligelig fordelt over Aarets
forskjellige Maaneder. I Vinterhalvaaret er Regnmængden paa
Evropas Vestkyst større end i Sommerhalvaaret, medens i det
indre Evropa Sommeren har en noget rigere Nedbør end Vinteren.
Bjærgenes Retning har dernæst ogsaa i vor Verdensdel stor Be-
tydning for Regnmængdens Fordeling; det regner overalt stærkere
paa en Bjærgkjædes vestlige end paa dens østlige Side, og dette
er navnlig Tilfældet paa de britiske Øer og i Norge, hvor Bjærgene
strække sig umiddelbart langs Kysten. Irlands Vestkyst har saa-
ledes en Regnmængde af 38 cl. Tommer, medens den i Portree
(Øen Skye) naar op til 96 Tommer, ja enkelte Egne af Cumber-
lands-Bjærgene have endnu større Regnmængde (Borrowdal-Seath-
waite 148 Tommer). Regnmængden paa Norges Vestkyst er, som
sagt, ligeledes meget betydelig. I Bergen, der er bekjendt for sin
store Rigdom paa Regn, er den aarlige Regnmængde saaledes