Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
63^) Nedbøren. ogsaa kun den nordlige Kyst vandet af Nordvest-Monsunen; her knejse derfor ogsaa skyggefulde Skove, Platanen og Kokospalmerne trives fortræffelig; men hinsides Torresstrædet er Plantevæxten atter kun tarvelig, fordi Regnen mangler. Indiens betydelige Regn- mængde og deraf følgende Frugtbarhed er ligeledes betinget af Landets Bygning og Bjærgmassernes Fordeling. Sydvest-Monsunen, der er fuldstændig mættet med Dampene fra det varme indiske Ocean, preller i Syd mod Ghatesbj ærgene og udtømmer under sin Retning mod Nord sin Fugtighed i en vældig Nedbør, medens Dekhans Højslette kun har en middelmaadig Regn. Paa samme Maade udtømme de fra den bengalske Bugt kommende Vinde deres Fugtighed i saa umaadelige Regnskyl, at selv de tropiske Egne her staa tilbage. I Cherrapoonjee, der ligger omtrent 4000 Fod over Havet, er den aarlige Regnmængde 543 danske Tommer og overgaas kun af Kharia-hill i Ghatesbjærgene, hvor Regnmængden endog naar 583 Tommer. For at give en Forestilling om Mægtig- heden af de tropiske Regnskyl i disse' Egne ville vi anføre, at der i Cherrapoonjee i Juni 1851 faldt ikke mindre end 3738mm Regn, hvilket giver en daglig Regnhøjde af 43/< Tomme. I de højere Egne af Himalaja og paa den modsatte Side af Bjærgene, i Tibet, aftager derimod Regnmængden, hurtig. I de tempererede Bælter er Regnmængden langt lavere end i Troperne, og Fordelingen af Regnmængden er langt mere regel- mæssig; dog er Regnen ikke ganske ligelig fordelt over Aarets forskjellige Maaneder. I Vinterhalvaaret er Regnmængden paa Evropas Vestkyst større end i Sommerhalvaaret, medens i det indre Evropa Sommeren har en noget rigere Nedbør end Vinteren. Bjærgenes Retning har dernæst ogsaa i vor Verdensdel stor Be- tydning for Regnmængdens Fordeling; det regner overalt stærkere paa en Bjærgkjædes vestlige end paa dens østlige Side, og dette er navnlig Tilfældet paa de britiske Øer og i Norge, hvor Bjærgene strække sig umiddelbart langs Kysten. Irlands Vestkyst har saa- ledes en Regnmængde af 38 cl. Tommer, medens den i Portree (Øen Skye) naar op til 96 Tommer, ja enkelte Egne af Cumber- lands-Bjærgene have endnu større Regnmængde (Borrowdal-Seath- waite 148 Tommer). Regnmængden paa Norges Vestkyst er, som sagt, ligeledes meget betydelig. I Bergen, der er bekjendt for sin store Rigdom paa Regn, er den aarlige Regnmængde saaledes