Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Regnens Fordeling. ggg med Vinden, tiltage i Størrelse og Mængde og forene sig med hverandre til et graat Skylag, hvor fra Regnen falder. Fæste vi nu vor Opmærksomhed paa Regnens Fordeling over Jorden, maa vi atter først rette vort Blik paa de tropiske Egne. Vi finde da, at Calmerne ere et Regnbælte, hvor de med den varme Luft opstigende Vanddampe fortættes i Luftkredsens højere Lag og atter falde ned i uhyre Regnskyl. Denne tropiske Regn er knyttet til Calmernes Bælte og forskydes med dette mod Nord og mod Syd efter Solens Løb. Saa snart en Egn kommer ind i Calmernes Bælte, begynder dens Regntid. Egne, som ligge i umiddelbar Nærhed af Æqvator, have selvfølgelig tvende Regn- tider, der efter deres ulige Varighed betegnes som den store, og den lille; men de fleste tropiske Egne have dog kun én Regntid, der svarer til vor Sommer, og en tør Tid, svarende til vor Vinter. Indianerne ved Orinocofloden bruge Benævnelserne „Skyernes" og „Solens Tid“. Nord og syd for Calmernes Bælte ligge tvende Bælter med meget klar Luft og Regnfattigdom; her herske Passatvindene, og da disse blæse fra køligere til varmere Egne, og Luften derhos altid er langt fra sit Mætningspunkt , er det natur- ligt, at Passatvindene ere tørre. I Passatvindenes Bælte kan der derfor i Regelen ikke indtræde nogen Fortætning af Vanddampene, og navnlig fremtræde de tvende regnløse Bælter med største Skarp- hed over det aabne Hav, hvor Passatvindene naa deres fulde Ud- vikling. Naar imidlertid Passatvinden støder paa et højt Land, hvorved Vinden tvinges til at stige opad, kan den dog forvandles til en Regnvind. Dette er Tilfældet i Sydamerika, hvor Sydøst- passaten under sin fortsatte Gang ind over Landet lidt efter lidt maa stige til Vejrs og saaledes udtømme sin Fugtighed i mægtige Regnskyl, der fremkalde den yppige Vegetation i Amazonflodens Dal. Hvis derimod, den mægtige Andeskjæde hævede sig umiddel- bart ved det atlantiske Hav, altsaa Lavlandet laa vest, i Steden for øst for Bjærgéne, vilde Brasilien for største Delen være Steppe- land eller en fuldstændig Ørken. Saadanne Forhold træffe vi netop i Avstralien, og denne Verdensdels store Tørke hidrører umiddel- bart fra de Bjærgmasser, som strække sig langs Øst- og Sydøstkysten. Sydøstvinden, der blæser fra April til Avgust, udtømmer sin Vand- fylde i mægtige Regnskyl over dette Hjørne af Landet,'medens det Iri&re ikke modtager nogen Fugtighed. Paa lignende Maade bliver