Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

628 Nedbøren. jo heller ikke fremstiller noget Uforanderligt, men uafbrudt ligesom kæmper en Kamp for Tilværelsen. Makrel- eller Lammeskyen (Cirro-Cumulus) bestaar af smaa, vel begrænsede Skymasser, der svæve meget højt oppe i Luften, og fremgaar af Fjerskyen, hvis fine Traade boltre sig sammen til smaa, runde Skyer, der ligne Bomuldstotter. Denne Skyform forekommer navnlig om Som- meren i smukt og roligt Vejr. Den fjerlignende Lagsky (Cirro-Stratus) dannes ofte af Fjerskyer, som fortætte sig og dække Himlen som et sammen- hængende Slør; de ere ofte et Forbud paa Storm, navnlig naar de Ifurtig voxe i Størrelse og Tæthed. Denne Skyform forekommer ofte sammen med Lammeskyerne, og af de Forandringer, disse Skyformer undergaa, kan man slutte sig til, om man tør vente godt eller uroligt Vejr. Gaa Lammeskyerne nemlig over i de lag- delte Fjerskyer, kan man med temmelig stor Sikkerhed vente Regn og Storm; naar derimod Lammeskyerne faa Overvægten, er dette et Tegn paa, at det urolige Vejr er forbi. Det er i de højtlig- gende Lag af de lagdelte Fjerskyer, at de tidligere omtalte Hove omkring Solen og Maanen samt Bisole og Bimaaner danne sig. Den lagdelte Klodesky (Cumulo-Stratus) dannes, naar Lagskyen eller den lagdelte Fjersky blander sig med Klodeskyerne. Denne meget almindelige Skyform angiver Tilstedeværelsen af meget fugtig Luft. Naar den lagdelte Klodesky efterhaanden forsvinder for Klodeskyen, er det Tegn pxaa, at Vejret bliver bedre, tiltager der- imod den lagdelte Klode- sky i Størrelse og Tæt- hed, er dette i Regelen et Forbud paa Regn, og i saa Tilfælde gaar den lidt efter lidt over i Regnskyen eller Nim- bus, der, som Navnet antyder, giver Regn. Fig. 174. Regnskyen (Nimbus). Naar et* vedvarende Regnvejr indtræder, danner der sig i de øvre Luftlag sædvanligvis et jjfevnt Lag af lagdelte Fjerskyer, og under, dette ser man sønderrevne, klodelignende Skyer komme drivende