Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Danmarks Regnforhold.
633
70 Tommer; men den højeste Regnmængde (76% Tommer) findes
dog i Ladestedet Florø, hvis Beliggenhed med høje, stejle Bjærge
mod Øst frembyder en saa særdeles gunstig Betingelse for Dannelsen
af Regn. Øst for Bjærgene synker Regnmængden betydelig, i Kri-
stiania er den saaledes 20 Tommer, paa Dovre endog kun
Tomme. Ogsaa med Hensyn til Regnmængdens Fordeling paa de
enkelte Aarstider findes nogen Forskjel. I Sydevropa falder den
meste Regn som Vinterregn, medens Vestevropa mest har Foraars-
og Efteraarsregn, Mellem- og Østevropa endelig mest Sommerregn.
Endnu skulle vi kun omtale Regnforholdene i Danmark lidt
nøjere. Regnmængden er i Kjøbenhavn gjennemsnitlig 21 Tommer,
men er for øvrigt temmelig alige i de forskjellige Egne; den er
størst (over 27 Tommer) ved Jyllands Vestkyst, i de sydlige Dele
af Jylland, Fyn og Sjælland samt paa Bornholm, mindst (19 Tom-
mer) i det nordøstlige Fyn og det vestlige og nordvestlige Sjælland.
Foraaret er hos os den tørreste, Efteraaret den fugtigste Aarstid.
Antallet af Nedbørsdage er gjennemsnitlig 156 aarlig, hvoraf 34
ere Snedage. Regnmængden kan i øvrigt variere meget stærkt i
de forskjellige Aar; i Aaret 1866 steg den til 29 Tommer, medens
den det foregaaende Aar dalede til 13 Tommer. Endnu større
Afvigelser gjælde for Aarstidernes og Maanedernes Vedkommende.
Saaledes havde Sommeren 1864 en Regnhøjde af 12 Tommer,
Sommeren 1868 derimod næppe 3 Tommer; i Avgust 1864 var
Regnhøjden 6 Tommer, i Avgust 1867 kun 2/3 Tomme.
7. Cykloner, Tornados og Hvirvelvinde.
Naar Luftstrømningernes Fart har naaet en Hastighed af
90 Fod i Sekundet (14 Mil i Timen), er Vinden voxen til Storm.
Den stormende Bevægelse fremgaar naturligvis altid ved den store
Forskjel i Barometerstanden mellem nærliggende Egne, altsaa ved
høje Gradienter. Naar f. Ex. Lufttrykket mellem Vesterhavets
Vest- og Østkyst varierer med 15 Millimeter, kan man med Sik-
kerhed vente stormfuldt Vejrlig over dette Hav. I Almindelighed
kan man med Gradienter paa 5 Millimeter vente Storm, og Gra-
dienter, der have mindst denne Størrelse, kaldes Stormgradienter;
men i Troperne forekomme endogsaa Orkaner, hvis Gradienter