Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
634 Cykloner og Hvirvelvinde. stige til 45 Millimeter. Ved Stormene i det tempererede Bælte, der, som vi have hørt, optræde som Hvirvelbevægelser omkring et Barometer-Minimum, have i Regelen kun enkelte Dele af denne Hvirvel Stormgradienter; men ved Stormene i det varme Bælte finder man Stormgradienter paa alle Kanter af Minimet, og slige Storme kaldes Cykloner. Fra disse, fra Teifunerne, Hurrikanerne og Tornados til Skypomperne, Sand- og Vandpomperne, Støvsøjlerne og lokale Hvirvelvinde findes successive Overgange; der lader sig paavise et stort Antal Mellemtrin, som Reye har godtgjort med videnskabelig Nøjagtighed. Heftige Hvirvelvinde indtræde hyppig som Følge af storartede Ildebrande. Olmstedt meddeler et interessant Exempel herpaa. Et Sivkrat med enkelte iblandede Træer — det dækkede en Hade paa omtrent en Snes Tønder Land - blev antændt, og efterat Ilden havde bredt sig; begyndte der at vise sig Hvirvelvinde over de varmeste Dele; i Begyndelsen vare de forholdsvis smaa, deres Højde naaede kun 30—40 Fod, men de fulgtes af andre, som naaede en Højde paa mere end 200 Fod. Flammen og Røgen, der dannede Søjlerne, var fuldstændig forskjellig fra de andre Masser, som stege op fra Baalet, og selv da Ilden for en stor Del var ud- brændt, dannede der sig mange Hvirvelvinde over Asken. I Be- gyndelsen af Branden herskede Nordøstvinden, men snart blæste Luften fra alle Kanter ind mod Midten af Baalet. Røgsøjlerne hævede sig lodret mere end 600 Fod i Vejret, bøjede derpaå pludselig af og viste saaledes nøje, hvor den herskende Nordøst- vind fik Overtaget over de Baalet omgivende Luftstrømninger. Endog langt mere storslaaede Hvirvelvinde opstaa lejlighedsvis ved de mægtige Skovbrande, som i enkelte Egne lysne op i Urskovene. Da Dr. Cowles i 1824 ved Amherst en varm, rolig Dag lod antænde 4 Tønder Land med Højskov og Krat, forenede Røgen og Flam- merne sig til en stor, kegleformig Hvirvelsøjle, som ledsagedes af en heftig Susen eller Brølen; under en lignende Brand i Stock- bridge var Hvirvelvinden saa heftig, at den rev unge Træer paa 6—8 Tommers Tykkelse op af Jorden og førte dem 40—50 Fod bort. Lignende Hvirvelsøjler danne sig undertiden over virksomme Vulkankratere. Prof. v. Seebacli iagttog under Santorms Udbrud den 8de April 1866 en slig Askepumpe, der, ledsaget af den sæd- vanlige Torden, pludselig hævede sig som en vældig Dampskrue til