Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
634
Cykloner og Hvirvelvinde.
stige til 45 Millimeter. Ved Stormene i det tempererede Bælte,
der, som vi have hørt, optræde som Hvirvelbevægelser omkring et
Barometer-Minimum, have i Regelen kun enkelte Dele af denne
Hvirvel Stormgradienter; men ved Stormene i det varme Bælte
finder man Stormgradienter paa alle Kanter af Minimet, og slige
Storme kaldes Cykloner. Fra disse, fra Teifunerne, Hurrikanerne
og Tornados til Skypomperne, Sand- og Vandpomperne, Støvsøjlerne
og lokale Hvirvelvinde findes successive Overgange; der lader sig
paavise et stort Antal Mellemtrin, som Reye har godtgjort med
videnskabelig Nøjagtighed.
Heftige Hvirvelvinde indtræde hyppig som Følge af storartede
Ildebrande. Olmstedt meddeler et interessant Exempel herpaa.
Et Sivkrat med enkelte iblandede Træer — det dækkede en Hade
paa omtrent en Snes Tønder Land - blev antændt, og efterat
Ilden havde bredt sig; begyndte der at vise sig Hvirvelvinde over
de varmeste Dele; i Begyndelsen vare de forholdsvis smaa, deres
Højde naaede kun 30—40 Fod, men de fulgtes af andre, som
naaede en Højde paa mere end 200 Fod. Flammen og Røgen, der
dannede Søjlerne, var fuldstændig forskjellig fra de andre Masser,
som stege op fra Baalet, og selv da Ilden for en stor Del var ud-
brændt, dannede der sig mange Hvirvelvinde over Asken. I Be-
gyndelsen af Branden herskede Nordøstvinden, men snart blæste
Luften fra alle Kanter ind mod Midten af Baalet. Røgsøjlerne
hævede sig lodret mere end 600 Fod i Vejret, bøjede derpaå
pludselig af og viste saaledes nøje, hvor den herskende Nordøst-
vind fik Overtaget over de Baalet omgivende Luftstrømninger.
Endog langt mere storslaaede Hvirvelvinde opstaa lejlighedsvis ved
de mægtige Skovbrande, som i enkelte Egne lysne op i Urskovene. Da
Dr. Cowles i 1824 ved Amherst en varm, rolig Dag lod antænde
4 Tønder Land med Højskov og Krat, forenede Røgen og Flam-
merne sig til en stor, kegleformig Hvirvelsøjle, som ledsagedes af
en heftig Susen eller Brølen; under en lignende Brand i Stock-
bridge var Hvirvelvinden saa heftig, at den rev unge Træer paa
6—8 Tommers Tykkelse op af Jorden og førte dem 40—50 Fod
bort. Lignende Hvirvelsøjler danne sig undertiden over virksomme
Vulkankratere. Prof. v. Seebacli iagttog under Santorms Udbrud
den 8de April 1866 en slig Askepumpe, der, ledsaget af den sæd-
vanlige Torden, pludselig hævede sig som en vældig Dampskrue til