Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

642 Cykloner og Hvirvelvinde. stand af 2—12 Mil og gjennemløbe parallele Baner. Tornadoen hopper op og ned, overspringer ofte lange Strækninger, tager sin Vej over Trætoppe og kommer igjen ned til Jorden. Ved Tornadoerne er Luftstrømmen overvejende rettet mod Centret, ved de store Cykloner er den derimod spiralformig og gaar paa den nordlige Halvkugle mod Urviserens Gang, paa den sydlige med samme. Stormen i en Cyklon blæser ikke ensformig, men. mest i heftige Kast og Stød; den ledsages af tætte Skyer og uhyre Regnskyl, i Regelen ogsaa af Torden og Lyn. Dagen for- vandler sig næsten til Nat. For neden opsuger Centret de fugtige Luftmasser i Spiralvindinger, for oven piskes de mørke Stormskyer med rasende Fart fra hverandre. Hundreder af Mile rundt omkring Stormens egentlige Arne er Himlen dækket med tykke Skymasser; Skyerne dække Firmamentet i de øvre Luftlag og sænke sig derpaa næsten ned til Jorden, idet de mere og mere formørke Dagens Lys. Nu begynder det at regne uafbrudt, i sammenhængende Strømme. Dag og Nat strømmer Vandet ned, som om alle Himlens Sluser vare aabnede. Barometret falder mere og mere, jo nærmere Stormens Centrum kommer, med Stormens Heftighed voxer ogsaa Størrelsen af Barometerfaldet, og i det Hele taget er Barometrets Falden det sikreste Tegn paa den sig nærmende Orkan. I Regelen varer det derpaa endnu nogen Tid, før Stormen bryder løs; men undertiden indfinder den sig dog saa rask, at Barometrets Advarsler komme for sent. Under en frygtelig Teifun den 6te Oktober 1831 kom Stormen næsten samtidig med. Barometerfaldet, saaledes at Skibene i Macaos Havn ikke kunde træffe nogen som helst Forsigtig- hedsregler og gik til Grunde i Tusendvis. En saa pludselig Løs- bryden er i det Hele ikke sjælden ved Teifunerne i det kinesiske Hav. Dog gives der visse almindelige Tegn, som bebude den sig nærmende Ødelægger. Meget smukt Vejr med overordentlig klar Luft, betydelig Hede og Vindstille, og usædvanlig høj Barometerstand under Sydvest-Monsunen ere mistænkelige Tegn. forSømanden; viser der sig derhos en paafaldende rød Farve paa Himlen, flyve Sky- stumper afsted i en fra Vinden afvigende Retning, iagttager man en hul Sø, og stiger endelig en mørk Skybanke op i Nordøst eller Sydøst, er en Teifun utvivlsom i Opmarche. W. Wagners Under- søgelser have godtgjort, at Cyklonerne i Regelen danne sig over den bengalske Bugt, naar ingen Luftstrøm blæser hen over samme