Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Cyklonerne. 645 i en fast Retning, naar Atmosfæren er rolig eller kun bevæges af lette og foranderlige Vinde, naar Lufttrykket er ens eller næsten ens ved alle Kyster, og der kun falder liden Regn ved Bugtens østlige og nordlige Kyster og i Bengalen. Omvendt træffe Skibe, der gjennempløje Midten af Bugten, hvor Cyklonerne opstaa, til slige Tider ufravigelig Strømme af Regn og et Barometertryk, der er lavere end rundt omkring Kysterne. Sluttelig hersker en vestlig Kastevind i Nærheden af Æqvator, og naar der har uddannet sig et Minimum over Bugten, blæser denne Vind ind i samme og giver saaledes Stormen sin Hovednæring. En af de mest rasende Orkaner, man kjender, er den vest- indiske Cyklon af 10de Oktb. 1780; den er særlig bekjendt ved Ødelæggélsen af Admiral Sir Rodneys Flaade. Allerede en Uge før den egentlige Hvirvelstorms Løsbryden havde en Orkan paa Jamaica ødelagt Skibene Scarborough, Barbadoes, Victor og Phønix, medens Kronprinsessen, Henry og Austin i Savanna-la-Mar mistede deres Ankere, dreve ind i Sumpene og senere bleve kastede saa højt paa Land, at de tjente til Boliger for de Indbyggere, som over- levede Katastrofen. Centret for Orkanen af den 10de Oktober rykkede over Barbadoes til Santa Lucia, medens de yderste Grænser samtidig naaede Trinidad og Antigua. I St. Lucia ramte Orkanen Admiral Hothams Eskadre, ødelagde derpaa ved Sydkysten af Martinique en fransk Konvoi paa to Fregatter og 50 Transport- skibe med 5000 Mand i den Grad, at kun sex eller syv Fartøjer reddedes. Centret skred videre frem over Portorico, hvor Deal Castle strandede, og over Mona til Silver-Keys, hvor Stirling Castle gik under. Den samme Skæbne havde Thunderer, hvor Commodore Walsinghams Flag vajede. Efter at have naaet den 26° n. Br. drejede Orkanen mod Nordøst, traf i Savanna-la-Mar de afmastede Skibe Trident, Ruby, Bristol, Hector og Grafton under Admiral Rowley, vendte sig derpaa mod Bermudas-Øerne og indhentede det allerede tidligere ubrugbart bievne Berwick, som var paa Hjem- vejen til England. Stormen rasede med ikke mindre Kraft over de vestindiske Øer. Paa Martinique omkom 9000 Mennesker, 1000 alene i St. Pierre, hvor intet Hus blev staaende, da Havet svulmede 25 Fod og 150 Huse i et eneste Øjeblik skylledes bort ved Stranden. I Port Royal blev Domkirken, 7 Kirker og 1400 Huse kastede omkuld og 1600 Syge, af hvilke kun faa reddedes,