Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Cyklonernes Arne. 647
mod Nordvest gaaende Retning og nu gaa i Retning fra Sydvest
mod Nordøst. Stormene paa den sydlige Halvkugle have i Troperne
Retning fra Nordøst mod Sydvest, men bøje ved Overgangen til det
sydlig tempererede Bælte i Retning ■ fra Nordvest mod Sydøst.
Teifunerne over det kinesiske Hav vise dog en stor Uregelmæssighed
i deres Baner, og dette gjælder efter Wagners Undersøgelser navnlig
om Teifunerne nord for Formosa og mellem Kina og Japan, hvor
de endog hyppig gaa fra Landet over Havet, derpaa bøje om og
gaa tilbage over Landet. Derimod blæser Vinden i en Teifun paa
den nordlige Halvkugle stadig omkring Stormcentret i en Retning,
der er modsat Urviserens Gang.
Cyklonernes egentlige Arne er i det Enkelte aldeles usikker.
Reye bemærker, at flere atlantiske Hvirvelstorme øjensynlig ere af
afrikansk Oprindelse, saaledes t. Ex. den Orkan, der mod Slut-
ningen af Avgust 1853 fra det grønne Forbjærg gik over Oceanet,
bøjede om langs de forenede Staters Kyst, paa den ene Side
berørte New-Foundland, paa den anden Britanniens Vestkyst og
efter tretten Dages ødelæggende Rasen endelig tabte sig hen imod
Ishavet.
8. Luftkredsens elektriske Fremtoninger. — Tordenvejr.
— St. Elmsild. — Nordlyset.
Luften er altid elektrisk; ved klar og ved skyfuld Himmel,
ved Dag og ved Nat viser Elektroskopet altid en svag Elektricitet,
denne Elektricitet er næsten uden Undtagelse positiv, og dette er
altid Tilfældet, naar Luften er klar. Naar Himlen er dækket med
Skyer, er Luftens Elektricitet svagere end ved klar Himmel, og i
øvrigt have alle atmosfæriske Forhold Indvirkning paa Luft-
elektriciteten; Skyerne, Regnen, Sneen, Vindenes Retning og Styrke
udøve saaledes deres Indflydelse; men hvad Kilderne til den
atmosfæriske Elektricitet angaar, er det endnu ikke lykkedes Viden-
skaben bestemt at paavise dem, skjønt der ikke er Mangel paa
Theorier og Hypotheser.
Denne Luftens stadige Elektricitet unddrager sig dog den
umiddelbare Iagttagelse, som derimod fængsles desto mere af
Tordenvejrene, de mest storslaaede elektriske Fremtoninger,