Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
048 Luftkredsens elektriske Fremtoninger.
vi kjende. Tordenskyerne, i Regelen tætte Cumulus-Masser, ere
allerede langt borte kjendelige ved deres ejendommelige Udseende.
Efter Beccaria kan man med Sikkerhed gjøre Regning paa . Ud-
bruddet af et Tordenvejr, naar der i stille Vejr paa et eller andet
Punkt af Synskredsen hurtig opstiger tætte Skyer, der ere tydelig
og skarpt afgrænsede som høje sneklædte Tinder; naar Skyerne
synes ligesom at udvikle sig indenfra udad, og Omridsene derhos
miste deres Skarphed og Tydelighed; naar der endelig af de tid-
ligere Skysamlinger synes ligesom at danne sig en eneste stor Sky.
I Tordenskyerne findes en uhyre Mængde fri Elektricitet, og
trods de betydelige Afstande virker denne paa de omgivende Gjen-
stande saaledes, at den ensartede Elektricitet bortstødes, den uens-
artede derimod tiltrækkes. Legemer, der ellers ikke vise Spor af
Elektricitet, kunne under en slig Paavirkning blive stærkt elektriske;
deres elektriske Ligevægtstilstand forstyrres nemlig, den uligeartede
Elektricitet tiltrækkes ved Skyens Elektricitet, den ensartede trænges
ned i Jorden. Saaledes opstaar en elektrisk Spænding, en Bestræ-
belse hos de tvende Arter Elektricitet efter at forene sig, en Be-,
stræbelse, der imidlertid hindres ved Luftlagenes Modstand; bliver,
denne Modstand imidlertid overvunden, paafølger Foreningen. ved
en mægtig elektrisk Gnist, Lynet, der fremkalder en heftig Be-
vægelse i Luften, Tordenen.
Lynet maa vi altsaa opfatte som en elektrisk Gnist enten
mellem to, med modsatte Elektriciteter ladede Skyer eller mellem
en Sky og Jorden. Hvorledes deres Form end er, synes Lynene
altid at have en mærkelig Varighed, hvad der dog kun er en Virk-
ning af Lysindtrykkets Varighed i Øjet; thi selv de hurtigst
bevægede Legemer (f. Ex. Regndraaberne) synes, i den Tid de
oplyses af et Lyn, at staa fuldkommen stille, og ved forskjellige
Experimenter tror man at have udfundet, at Lynet ikke varer
V20000 af et Sekund.
Hvad Lynets Udseende angaar, er dette ikke altid det samme,
og man kan dele dem i tre Klasser. Til den første høre de Lyn,
der have Udseendet af en meget skarpt begrænset, zigzagformet
Lysstribe. Slige Lyn kunne have en Længde af 3—4 Mil, uden
at man dog af Lynenes Længde kan drage nogen Slutning om den
Mængde Elektricitet, der er ophobet i Skyerne. Den anden Art
Lyn, der er meget mere hyppig end den først omtalte, viser sig