Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
048 Luftkredsens elektriske Fremtoninger. vi kjende. Tordenskyerne, i Regelen tætte Cumulus-Masser, ere allerede langt borte kjendelige ved deres ejendommelige Udseende. Efter Beccaria kan man med Sikkerhed gjøre Regning paa . Ud- bruddet af et Tordenvejr, naar der i stille Vejr paa et eller andet Punkt af Synskredsen hurtig opstiger tætte Skyer, der ere tydelig og skarpt afgrænsede som høje sneklædte Tinder; naar Skyerne synes ligesom at udvikle sig indenfra udad, og Omridsene derhos miste deres Skarphed og Tydelighed; naar der endelig af de tid- ligere Skysamlinger synes ligesom at danne sig en eneste stor Sky. I Tordenskyerne findes en uhyre Mængde fri Elektricitet, og trods de betydelige Afstande virker denne paa de omgivende Gjen- stande saaledes, at den ensartede Elektricitet bortstødes, den uens- artede derimod tiltrækkes. Legemer, der ellers ikke vise Spor af Elektricitet, kunne under en slig Paavirkning blive stærkt elektriske; deres elektriske Ligevægtstilstand forstyrres nemlig, den uligeartede Elektricitet tiltrækkes ved Skyens Elektricitet, den ensartede trænges ned i Jorden. Saaledes opstaar en elektrisk Spænding, en Bestræ- belse hos de tvende Arter Elektricitet efter at forene sig, en Be-, stræbelse, der imidlertid hindres ved Luftlagenes Modstand; bliver, denne Modstand imidlertid overvunden, paafølger Foreningen. ved en mægtig elektrisk Gnist, Lynet, der fremkalder en heftig Be- vægelse i Luften, Tordenen. Lynet maa vi altsaa opfatte som en elektrisk Gnist enten mellem to, med modsatte Elektriciteter ladede Skyer eller mellem en Sky og Jorden. Hvorledes deres Form end er, synes Lynene altid at have en mærkelig Varighed, hvad der dog kun er en Virk- ning af Lysindtrykkets Varighed i Øjet; thi selv de hurtigst bevægede Legemer (f. Ex. Regndraaberne) synes, i den Tid de oplyses af et Lyn, at staa fuldkommen stille, og ved forskjellige Experimenter tror man at have udfundet, at Lynet ikke varer V20000 af et Sekund. Hvad Lynets Udseende angaar, er dette ikke altid det samme, og man kan dele dem i tre Klasser. Til den første høre de Lyn, der have Udseendet af en meget skarpt begrænset, zigzagformet Lysstribe. Slige Lyn kunne have en Længde af 3—4 Mil, uden at man dog af Lynenes Længde kan drage nogen Slutning om den Mængde Elektricitet, der er ophobet i Skyerne. Den anden Art Lyn, der er meget mere hyppig end den først omtalte, viser sig