Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

De forskjellige Former af Lyn. 649 som en bred, lysende Flade, der oplyser Skyerne enten i deres hele Udstrækning eller stundum blot deres Rande*). Endelig har man ikke saa faa Beretninger om en tredje Slags Lyn, Kugielyn, der under Form af en stor Ildkugle undertiden komme til Syne under et Tordenvejr, og som i Modsætning til Lynet bevæge sig saa langsomt, at de kunne dvæle flere Sekunder paa samme Sted og pludselig forsvinde, stundum lydløst og stundum under en stærk tordenlignende Larm, udspyende Gnister til alle Sider. Trods de mange Beretninger ere Naturforskerne dog tilbøjelige til at betvivle deres Virkelighed og at henføre de fleste af de formentlige Iagt- tagelser til en optisk Skuffelse; i det Mindste er en saaclan Form af den elektriske Udladning os aldeles uforklarlig efter vort nu- værende Kjendskab til Lovene for Elektriciteten, og ingen Fysiker har nogen Sinde i sit Laboratorium kunnet frembringe en lignende Fremtoning. U De voldsomme Svingninger, hvori en saa stærk elektrisk Ud- ladning sætter Luften, fremkalde Tordenen. Lyn og Torden opstaa altsaa samtidig paa samme Sted, og at man først hører Tordenen en kjenclelig Tid efter, at man har iagttaget Lynet, skyldes den Omstændighed, at Lyden forplanter sig mangfoldige Gange lang- sommere end Lynet. Skjønt Lynet viser sig samtidig paa alle Punkter af sin Bane, er Tordenen dog af en forholdsvis lang Varighed; dette hidrører derfra, at vi ikke samtidig kunne høre Lyden af de Explosioner, Lynet foraarsager paa sin Vej; vi opfatte derfor ikke Tordenen som en momentan Lyd, men som en lang, rullende Buldren, der yderligere forstærkes ved de mange Tilbage- kastninger. Lynet frembringer ganske de samme Arter Virkninger som Udladningen af elektriske Batterier, blot i langt større Maalestok. De farligste ere Virkninger paa Mennesker og Dyr, der ofte have Døden til Følge. Paa et Menneske eller Dyr, der er dræbt af Lynet, finder man mærkeligt nok aldrig betydelige ydre Kvætelser, i Regelen kun overfladiske Saar, Striber, underløbne med Blod o. a. 1., og i Regelen befinde de Ulykkelige sig i samme Stilling, *) Til den her omhandlede Art Lyn maa vi ogsaa henregne Kornmod, som man iagttager i Synskredsen, endogsaa naar denne er ganske skyfri; de skyldes fjærne Lyn, der ere saa langt borte, at de kun kunne belyse Randen af Synskredsen.