Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

■650 Luftkredsens elektriske Fremtoninger. som de indtoge, da de ramtes. De, som ere dræbte af Lynet, ud- staa derfor næppe nogen Lidelse; thi naar et Menneske, der er ramt af Lynet, atter kommer til Bevidsthed, husker han ikke at have set det Lyn, der ramte ham, eller at have hørt Tordenen; de Lyn, man ser, ere altsaa ikke farlige. Lynet kan i øvrigt ogsaa dræbe ved det saakaldte Bagslag uden direkte at ramme; i saa Fald viser det dræbte Legeme ikke Spor af Saar. Alt, hvad der hæver sig i Vejret, er fortrinsvis udsat for at rammes af Lynet; af den Grund siger man med Rette, at Træerne tiltrække Lynet; man bør derfor ikke søge Ly for Tordenvejr under et Træ, navnlig ikke under et enkeltstaaende. Lynets mekaniske. Virkninger ere meget voldsomme, navnlig naar det træffer slette Ledere, og da en elektrisk Gnist fra et Batteri let gaar gjennem et Bræt paa flere Tommers Tykkelse, er det ikke paafalden.de, at Lynet kan spalte de tykkeste Træer og splintre de stærkeste Stammer. Lynet er ogsaa ledsaget af Varmevirkninger. At Lynet kan antænde Bygninger, er bekjendt nok; men ofte kan det dog slaa ned paa let fængelige Stoffer som tørt Træ, Straa o. s. v. uden at tænde; Lynet maa for at tænde ikke træffe paa alt for gode Ledere. Ogsaa Metaller kunne smeltes af Lynet; men lige- som ved den elektriske Gnist er det her kun de tynde Steder af Metallerne, der smelte, ligesom ogsaa de daarlig ledende smelte lettere end de, der lede Elektriciteten bedst. Lynet kan ogsaa frembringe m agn etiske Virkninger, kan magnetisere Jærnstænger, det møder paa sin Vej, og ommagnetisere Naalen i et Kompas, saaledes at den tidligere Nordende bliver til Sydenden, og om- vendt. Endelig skulle vi berøre de saakaldte Lynrør eller Ful- gu rit er, som man undertiden finder i sandige Egne, og som ere fremkomne ved et Nedslag af Lynet. Disse Rør kunne naa en Længde af 30 Fod, udvendig kunne de være nogle Tommer tykke, hvorimod deres indvendige Vidde kun beløber sig til nogle Linjer. De bestaa udvendig af sammensmeltede Sandskorn; indvendig ere de overtrukne med en glaslignencle Masse, der tyder paa, at den er dannet ved Sammensmeltning. Lynets kemiske Virkninger ere for Tiden til Dels endnu ind- hyllede i Mørke. Ved Lynnedslag fremkommer den samme ejen- dommelige Lugt, som naar elektriske Gnister slaa gjennem Luften; denne Lugt bemærkes ikke alene paa det Sted, hvor Lynet er